Reformer bærer kimen til dansk it-boom

Vi har chancen for at skabe et vækstboom med it i centrum. Men det bliver kun til noget, hvis offentlige og private ledere og professionelle it-folk tager ansvar.

Danmark har nu en mulighed for at skabe et it-boom med store vækstmuligheder, hvor vi kan udnytte mange års opsparet forspring i it-investeringer. Det mener de tre førende danske it-organisationer.

Forudsætningen er dels, at lederne i både den offentlige og private sektor udnytter den aktuelle politiske reformiver til at udvikle processer og produkter med et højt teknologisk indhold. Dels er det nødvendigt, at alle dem, der arbejder professionelt med it, også bruger kræfter på at overbevise offentlige og private ledere om, at it er drivkraften i alting.

Selv om hverken kommunalreformen eller de ti reformer i regeringens globaliseringsstrategi nævner it med ret mange ord, åbner reformerne for grundlæggende ændringer af processer i samfundet. Processer, der kan understøttes af it og dermed blive fundamentet under et it-boom, mener topfolk fra brancheorganisationerne ITEK og IT-Branchen, samt foreningen for it-professionelle, Dansk IT.

Intelligente produkter

– It bliver i mange sammenhænge den dominerende fremtidige dialogform, der på en og samme tid kan styrke nærdemokrati, sammenhængskraft, innovation og skabe et lønsomt erhvervsliv. Og danskerne har måske verdens bedste forudsætninger for at forstå og udnytte denne mangfoldighed af muligheder, siger direktør Tony Franke, Dansk IT.

Informationsteknologi skal anvendes i blandt andet den offentlige administration, uddannelelses- og sundhedssektoren samt skabe en sammenhæng mellem forskning og erhvervsliv, der kan sikre udviklingen af intelligente produkter i danske virksomheder.

Direktør Tom Togsverd, ITEK, peger på muligheden for, at ændringerne i den offentlige sektors processer kan blive lokomotiv for en udvikling, hvor ideerne til projekterne kommer fra skoleområdet, hospitalerne eller andre steder, mens private virksomheder skaber produkterne og udvikler en forretning, der også har eksportmuligheder.

- Men det er afgørende, at it-branchen fokuserer på at synliggøre og fortælle historierne om disse muligheder, for selv meget højt placerede ledere kan ikke nødvendigvis se, hvordan it er drivkraften i alting. Og den samme “storytelling” kan også være med til at få flere unge til at vælge it-uddannelserne, siger Tom Togsverd.

Uddannelser er et centralt element i regeringens globaliseringsstrategi. Og næstformand i foreningen IT-Branchen, administrerende direktør Jørgen Bardenfleth fra Microsoft, har selv været medlem af regeringens Globaliseringsråd.

- Jeg håber meget på, at de foreslåede reformer på uddannelsesområdet kan føre til, at unge kan bygge avancerede it-elementer oven på en anden bachelor, i stedet for at være tvunget til at tage en hardcore datalogiuddannelse, siger Jørgen Bardenfleth.

Han er glad for, at det under Globaliseringsrådets diskussion af regeringens reformplaner i denne uge lykkedes at få gjort it i skolerne til et centralt emne.

Tænk utraditionelt

Med de potentielt højteknologiske reformer i sin “mind map” har statsminister Anders Fogh Rasmussen haft et forspring i forhold til sine EU-kolleger. De har i går og i dag på et EU-topmøde diskuteret, hvordan de europæiske lande kan skabe den innovation, der som planlagt skal gøre EU til verdens førende vidensøkonomi i 2010.

Og Danmark har brug for at tænke utraditionelt på it, for at skabe innovation. I årsstatistikken ”European Information Technology Observatory 2006” forudser IDC, at væksten på det danske it-marked vil falde fra et niveau på 3,7 procent fra 2004/2005 til 2,4 procent i 2006/2007. De samme vækstforudsigelser for hele EU er på henholdsvis 3,6 procent og 2,9 procent. Til gengæld har Danmark det højeste niveau for it-investeringer i Europa målt pr. indbygger.

It-kommissær Viviane Reding, peger på, at op mod halvdelen af væksten i produktiviteten i Europa kan tilskrives it- og kommunikationsteknologi. Hun efterlyser øgede investeringer på området og indskærper, at man sikrer, at de udløser innovation og vækst.

Derudover udtrykte it-kommissæren stolthed over niveauet i Europa, da hun i denne uge overrakte de årlige IST-priser til Europas mest innovative virksomheder med størst forretningspotentiale. Blandt de tre vindere var danske Guardia, med avanceret 3D-ansigtsgenkendelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Souschef til Informations- og kommunikationsteknologi i Cyberdivisionen Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Cloud Operations Manager (Azure)

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Operations Engineer til Big Data og High performance Computing

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job