Russisk Nigeria-brev dropper million-løfter

Et nyt svindelforsøg i form at et såkaldt Nigeria-brev med rod i Rusland forsøger en mere realistisk fuphistorie end fastfrosne millioner for at lokke modtageren.

De typiske svindelmails - kaldet Nigeria-breve eller 419-svindel - lokker med millioner af kroner for at udlåne sin bankkonto til hustruen af den fængslede finansminister, eller hvad dagens løgnehistorie nu måtte være.

Men det er gået op for visse svindlere, at det måske er bedre at lokke med et mere realistisk beløb.

Det russiske antivirusfirma Kaspersky Lab har således opfanget et nyt russisk "Nigeria-brev", som blot lokker med en procentdel af en mere realistisk månedsløn.

Russisk analytiker

Afsenderen udgiver sig for at være en russisk finansanalytiker, som ofte udfører arbejder for amerikanske firmaer.

Men for at undgå for meget papirarbejde med de amerikanske myndigheder, har hans amerikanske arbejdsgivere foreslået, at han i stedet for at søge om en særlig arbejdstilladelse blot finder en amerikaner, der kan agere mellemmand.

Den heldige modtager af den masseudsendte svindelmail bliver tilbudt tjansen som mellemmand, der blot skal modtage pengene fra de amerikanske firmaer og overføre dem til den russiske analytiker.

Til gengæld kan mellemmanden beholde en procentdel af de mellem 50.000 og 100.000 kroner om måneden, som analytikeren forventer at tjene ved sit arbejde for de amerikanske firmaer.

- De fleste brugere er blevet klogere med hensyn til svindelnumre og ved, at løfter om ufattelige rigdomme blot er tomme løfter. Dette tilbud er mere rodfæstet i virkelighedens verden og kunne få visse modtagere til at tro, at tilbuddet er ægte, skriver Anna Vlasova fra Kaspersky Lab på selskabets weblog.

Relevant link

Kaspersky Labs weblog

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec