200.000 ulovlige Windows-kopier i Danmark

Microsoft har registreret flere hundrede tusinder ulovlige Windows-kopier i Danmark, efter selskabet har indført sit eget licenskontrolprogram Genuine Advantage på Windows.

Mere end 200.000 danskere anvender ulovlige Windows-klienter, viser selskabets licenskontrol-program Genuine Advantage.

– Vi har kunnet konstatere, at der findes flere hundrede tusinde Windows-klienter, der ikke er korrekt licenseret, siger Windows-chef i Danmark, Nis Bank Lorenzen.

Leve med

Med en vejledende udsalgspris på omkring 1.000 kroner for en hjemmeversion af Windows XP koster svindelsen 200 millioner kroner.

Det er nu ikke et beløb, som Microsoft har tænkt sig at bogføre.

– Det er noget, man må leve med, når man producerer software til slutbrugere. Det er det samme problem, som man også ser inden for musik- og spilbranchen. Der findes nogen, der bare ikke vil betale. Men i modsætning til eksempelvis musikbranchen har vi heldigvis muligheden for at give noget ekstra til de brugere, der har betalt deres licens, siger produktchefen.

Hellere belønne end straffe

Microsoft vil heller ikke tage retslige skridt overfor indehavere af ulovlige Windowsversioner.

I stedet lukker Microsoft for opdateringer, når selskabet på dets opdateringshjemmeside konstaterer, at der er tale om en ulovlig kopi.

– Vi vil hellere gøre det attraktivt at eje en original licens end at jagte de ulovlige kopiejere, siger Nis Bank Lorenzen.

Efter hans opfattelse kommer de ulovlige licenser ikke sammen med lokalt produceret udstyr, men er kopier, som flyder rundt mellem venner og bekendte.

Konkurrentovervågning

Microsoft har dog haft sager, hvor kopieringen har haft et sådan omfang, at det har ført til politianmeldelser og efterfølgende dom.

– Det er ikke noget stort problem i det danske forhandlermiljø. Jeg tror, at det skyldes, at miljøet er meget lille, og konkurrenterne våger over hinanden, og med de lave marginer på hardware er det meget nemt for en forhandler at gennemskue, om en konkurrent bruger ulovligt software, siger Nis Bank Lorenzen.

Microsoft forventer med selskabets næste version af styresystemet kaldet Vista at kunne overvåge endnu tættere, hvorvidt ulovlige licenser er i omløb.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec