Wiki-medstifter bag Wikipedia-konkurrent

Wikipedia-medstifter Larry Sanger står nu i spidsen for en alternativ vidensportal, der skal være mere domineret af anerkendte eksperter end Wikipedia.

Wikipedia-medstifter Larry Sanger står nu i spidsen for et projekt, der skal skabe et alternativ til den ofte både kritiserede og roste internetencyklopædi. Det skriver engelske The Guardian.

Wikipedia har det seneste år været ramt af flere skandaler og bizarre episoder, hvor der er blevet begået hærværk mod eller indført ukorrekte informationer i leksikonets artikler.

Ifølge Larry Sanger er Wikipedias problem, at det i begyndelsen var svært at overbevise anerkendte eksperter om Wiki-modeller, hvor alle brugere kan ændre i en artikel.

Invasion af brugere

Samtidig er leksikonet blevet invaderet af en stor gruppe nye brugere, der ikke er tilpasset den kultur, der oprindeligt var drivkraften bag projektet.

- De har en tendens til at være mere anarkistiske og antielitære, siger Larry Sanger til The Guardian.

Han har siden trukket sig ud af Wikipedia-projektet, men er nu blevet involveret i et alternativ, der hovedsageligt skal bygges op omkring artikler skrevet af eksperter.

Digital Universe er bygget op som en portal, der linker til en række delportaler om forskellige emner. Hver af disse portaler har tilknyttet et leksikon, hvor eksperter kan bidrage med artikler efter en Wiki-model, men med begrænsninger.

Samtidig vil hver portal indeholde link til relevante websteder omkring emnerne, som er udvalgt af Digital Universes redaktører.

Relevant link

Digital Universe

Annonceindlæg fra Conscia

Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

It-vest

Sekretariatschef

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior eksekveringsspecialist: Fra strategi til målbar levering

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS