Nyhedsanalyse: På papiret ser det ud til, at AMD har betalt en stor sum penge for en producent af grafikchip, blot for at kunne konkurrere med rivalen Intels chip-platforme.
Under overfladen og de mange milliarder kroner ligger imidlertid en strategisk satsning fra både AMD og ATI's side, der kan vise sig at være en guldgrube for begge firmaer.
På langt sigt vil fusionen mellem de to - hvis den altså bliver godkendt og forløber uden for mange problemer - nemlig spare begge firmaer for besværet med at skulle finde en passende dansepartner, når først musikken begynder at spille.
Vil blive integreret
Det må forventes, at de integrerede grafikprocessorer, der i dag sidder i chipsæt på bundkortet, inden for en årrække vil blive integreret på selve processoren.
Det er sket gentagne gange før i processorens evolutionshistorie med andre typer af processorer, der begyndte deres tilværelse som selvstændige chips.
Integration af grafikchip på selve den centrale processor har endda været forsøgt før uden held.
Eksperterne er imidlertid enige om, at det kun er et spørgsmål om tid, før processoren og grafikchippen er klar til fusion.
Det har man altid ment
- Man har altid ment, at grafikchippen ville ende med at blive integreret i processoren, siger tidligere chipproducent Dave Epstein til nyhedstjenesten CNET.
I første omgang vil det være de forholdsvis svage grafikkræfter på de integrerede chipsæt, der bliver opslugt at processoren.
Men selv de kraftigste grafikchip vil næppe slippe for integration, da de rummer på en stor mængde ofte uudnyttet regnekraft.
Grafikchip er specialtunede regnemaskiner, der er fantastisk gode til det specielle arbejde, de er bygget til at udføre.
Ved at integrere disse ressourcer med selve processoren vil det formentligt blive lettere at udnytte dem til andet end blot grafik, håber især forskere, der gerne vil udnytte grafikchippenes evner til vektorberegninger.
Udfordringen for AMD og ATI bliver, at de med fusionen kan slå to velfungerende udviklingsafdelinger sammen, som kan give det fusionerede selskab et forspring i forhold til Intel.
Samtidig skal de AMD og ATI for alt i verden undgå at skabe en ny chipplatform, der er så anderledes, dyr eller kompliceret, at den ikke slår igennem hos kunderne.
AMD skal med andre ord undgå at gentage Intels uheld med Itanium.
På kort sigt er både fordelene og ulemperne indlysende for AMD.
Selskabet får adgang til ATI's chips, som hurtigt kan pakkes sammen med AMD's processorer i et modtræk til Intels Viiv og vPro-platforme.
AMD står i forvejen stærkt inden for multimediepc'er og kan med ATI forsøge at undgå, at Intels Viiv snupper for stor en markedsandel.
Fusionen mellem de to kan imidlertid risikere at sluge for mange ressourcer fra de to firmaer. De ligger begge i tæt konkurrence med henholdsvis Intel og Nvidia, og selv små forsinkelser kan koste dyrt.
For konkurrenterne betyder fusionen ikke alverden på kort sigt. AMD-ATI bliver ikke nogen ny monsterkonkurrent til hverken Intel eller Nvidia.
AMD måtte til lommerne
Intel har allerede grafikerfaringer og -teknologi. AMD har måttet købe sig til det.
Nvidia har et trofast publikum blandt pc-spillerne, men vil formentligt komme til at skulle læne sig lidt mere op ad Intel, hvilket formentligt kan få selskabet til at satse mindre på chipsæt og mere på integration mellem grafikkort og fysikkort.
AMD og ATI's fornemste opgaver bliver ikke at skulle slå Intel eller Nvidia på kort sigt.
Formålet med fusionen er på langt sigt at skulle gøre så få krumspring og uheldige erfaringer som muligt hen mod integrationen af grafik på selve processoren.
- Vi er sikre på, at virksomhederne vil passe godt sammen. Vi tror, at i takt med det teknologiske fremskridt, er integration ikke kun uundgåeligt, men også fordelagtigt, siger direktør Hector Ruiz fra AMD.
