Nyt angreb på PowerPoint

Et nyt angreb udnytter sårbarheder i Microsoft PowerPoint, der ellers skulle have været lukket med softwaregigantens seneste runde af sikkerhedsopdateringer.

Til trods for Microsofts seneste sikkerhedsopdatering, der lukkede et sikkerhedshul i præsentationsprogrammet PowerPoint, er der dukket en ny trojansk hest op, som angiveligt udnytter et nyt sikkerhedshul i programmet.

Microsoft Office har været i skudlinjen fra it-kriminelle, der har benyttet såkaldte zero-day exploits til målrettede angreb, hvor enkelte virksomheder har modtaget inficerede Office-dokumenter.

I juli skete det ved hjælp af sikkerhedshuller i PowerPoint.

Nu ser det ud til, at PowerPoint på trods af Microsofts opdatering, fortsat er sårbar.

Antivirusfirmaet Trend Micro rapporterer således om to nye trojanere, der udnytter sikkerhedshuller i PowerPoint.

Det er dog endnu ikke fastslået, hvorvidt der er tale om nye ondsindede programmer, der udnytter den samme sårbarhed, eller om der findes en ny sårbarhed i PowerPoint.

Ifølge Trend Micro er der ikke udsendt nogen sikkerhedsopdatering, der beskytter mod angrebet.

Dermed kan det enten være en ny sårbarhed, eller også har Microsofts opdatering ikke lukket hele den kendte sårbarhed.

Relevante link

SANS Internet Storm Center om angrebet

FAQ om angrebet

Trend Micros beskrivelse

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job