Kommunerne klarer sig generelt dårligt i en sammenligning af digital forvaltning og it-gevinster i det offentlige.
Det viser undersøgelsen ”Public Digital Governance 2006”, som NNIT har lavet i samarbejde med Computerworld. Og det er ifølge undersøgelsen i høj grad på direktionsgangen, at forklaringen findes. I undersøgelsen udpeges nogle barrierer for bedre udnyttelse af digital forvaltning. Flest af de adspurgte peger på manglende viden og interesse i it som forretningsmæssigt værktøj i den administrative topledelse, som den største barriere.
Det er formanden i Kommunaldirektørforeningen (KDF), Torben Simony, ikke enig i. Han ser allerede et skift i kommunaldirektørernes syn på it. Det synspunkt bakkes op af direktør Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning, som laver analyse og rådgivning i digitalisering.
Troels Andersen har oplevet et markant skift i de kommunale topchefers syn på it efterhånden som kommunalreformen er kommet nærmere.
– Det er blevet langt mere synligt for borgmestre og kommunaldirektører, at det er afgørende at forholde sig ledelsesmæssigt til hvad it-systemer gør, siger Troels Andersen.
Fokus på digital ledelse
Formanden for kommunaldirektørerne kan dog godt se, at det kan gøres bedre.
– Det er klart, at det er en udfordring. Jeg mener, at kommunaldirektørerne allerede har arbejdet meget med det, men det kan gøres meget bedre, siger Torben Simony, som mener, at det er vigtigt fortsat at sætte fokus på digital ledelse. Den store kommunalreform får en del af skylden for det manglende ledelsesfokus på kort sigt.
Til gengæld regner Torben Simony med, at der allerede til næste år er større fokus på it i fusionskommunerne.
Selvom Torben Simony erkender, at kommunaldirektørerne ikke har nok fokus på digitalisering, mener han, at flere andre ting barrierer bremser udviklingen.
– Et it-system er et led i kæden af it-systemer, og det handler om at få det til at hænge sammen. Det store led, der mangler i kæden de fleste steder, er det egentlige digitale kontor, hvor dokumenthåndteringen er digital, siger Torben Simony.
Lovgivning er ifølge Torben Simony et andet område, der sætter en bremse på udviklingen af især digital selvbetjening. Han nævner, at der for eksempel kan være krav om, at folk møder personligt op, når det gælder bestemte sager.
Henrik Kähler, der er ansvarlig for eDag2 i Den Digitale Taskforce, opfordrer kommunaldirektørerne til at melde tilbage på de områder, hvor lovgivningen hæmmer.
– Taskforcen vil gerne høre om det, så man kan se på, om der er en god grund til det, siger Henrik Kähler.
Den kommunale økonomi
Det økonomiske incitament til at finde besparelser gennem it i kommunerne er ifølge Torben Simony blevet større, efter den seneste aftale mellem regeringen og kommunerne om den kommunale økonomi. Aftalen sikrer, at udbyttet af effektiviseringerne tilfalder kommunerne.
– Det er klart, at det har en betydning, når man tidligere ikke var sikker på at man fik nogen gevinst, fordi staten tog den. Så kunne man risikere, at man stod med investeringsudgiften, og den efterfølgende gevinst blev høstet centralt, siger Torben Simony.
Ifølge Torben Simony har kommunaldirektørerne været opmærksomme på, at der var et problem.
– Jeg glæder mig nu over, at det sted, man foretager investeringen, også er det sted, hvor man i princippet kan beholde gevinsten.
Fakta: Kommunalreformen
Den endelige ændring af det kommunale Danmarkskort finder sted 1. januar 2007. De nuværende 261 nuværende kommuner lægges sammen, så der i fremtiden kun er 98 kommuner. De nuværende 13 amter samles i fem regioner.
Samtidig flyttes en række opgaver fra amterne til de nye større kommuner.
Ifølge Danmarks Statistik var de kommunale udgifter til it (hardware, software og serviceydelser) sidste år samlet omkring 2,8 milliarder kroner. It-udgifterne alene i forbindelse med kommunalreformen er blevet vurderet til at komme til at udgøre mellem en og to milliarder kroner.
Denne artikel blev bragt i avisen Computerworld den 18. august 2006.
