Den svenske it-opfinder Håkan Lans får langt om længe sin appelsag hørt hos den amerikanske appeldomstol, hvor han håber at få omstødt en dom fra 2001, hvor han blev dømt til at betale sagsomkostninger, der kan løbe op i et trecifret millionbeløb.
Det skriver Computerworlds svenske søsterblad ComputerSweden.
Håkan Lans fik i 1981 patent på den teknologi, der blev brugt til at vise farver på computerskærme.
Patentet på hans opfindelse har dog siden givet ham mere besvær end gavn.
I 1990'erne sloges Håkan Lans således med flere skærmproducenter og fik til sidst først Hitachi og siden IBM, Hewlett-Packard, Apple og andre til at indgå licensaftaler om brugen af patentet.
Teknisk knockout
Producenterne Dell og Gateway nægtede dog, hvilket førte til en ny sag, der blev indledt i 1997 og i 2001 endte med en dom imod Håkan Lans.
Ikke fordi der var tvivl om patentets gyldighed, men udelukkende fordi det af Håkan Lans sagsanlæg fremgik, at han var indehaveren af patentet.
Det juridiske ejerskab af patentet var imidlertid lagt i et enkeltmandsfirma med Håkan Lans som ejer.
På grund af denne detalje tabte Håkan Lans den første retssag og blev dømt til at betale sagens omkostninger.
Håkan Lans lagde derefter sag an mod sine amerikanske advokater, da han mente, at de var skyld i fodfejlen. Også denne sag tabte Håkan Lans, som derfor også blev dømt til at betale deres omkostninger.
De amerikanske advokater fik overbevist domstolen om, at Håkan Lans bevidst havde skjult detaljerne omkring ejerskabet af patentet. Der blev dog aldrig fastlagt noget motiv for, hvorfor Håkan Lans skulle have forsøgt at skjule omstændighederne omkring ejerskabet, skriver ComputerSweden.
Faxede rettelse til advokater
Den samlede advokatregning, som Håkan Lans kan komme til at hænge på i hans forsøg på at forsvare sit patent, løber op i anslået lige knap 600 millioner kroner.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor Dell og Gateway opfører sig sådan, for jeg har slet ikke penge i den størrelsesorden, de regner med at indkræve, siger Håkan Lans.
Han fastholder, at han havde sent sine amerikanske advokater en fax, der bad dem om at lave de fornødne ændringer i sagsanlægget, før det blev afsendt, så det afspejlede det reelle ejerforhold.
Sagen har fået EU-Kommissionens opmærksomhed, fordi den potentielt kan være et eksempel på, at udenlandske patentejere ikke nyder fuld beskyttelse i det amerikanske retssystem.
Håkan Lans oplyser, at han vil donere eventuelle licensindtægter til velgørenhed, hvis han vinder sagen.
Selve patentet udløb i 1999, men Håkan Lans vil i givet fald kunne gøre krav på licensbetaling med tilbagevirkende kraft.
