ComputerViews: Sagen, der har udfoldet sig som et John Grisham-filmmanuskript, handler om et magtopgør i en bestyrelse, hvor bestyrelsesformanden Patricia Dunn hyrede privatdetektiver til at finde frem til, hvem det var, der lækkede følsomme oplysninger til omverden i forbindelse med dronningemordet på HP’s daværende topchef, Carly Fiorina.
Jagten på den formastelige er foregået uden smålig skelen til hverken etik eller lovgivning.
Privatdetektiver har skygget bestyrelses-medlemmer, aflyttet deres telefoner og hacket computere – ikke kun internt i HP, men også eksternt. Blandt andet har privatdetektiverne forsøgt at installere spyware på computerne hos flere journalister på CNET, der var hovedleverandør af historierne om bestyrelsesopgøret.
Såvel FBI som det amerikanske finanstilsyn og statsadvokaten i Californien har indledt hver deres undersøgelser af sagen, så de reelle forhold kommer givetvis for dagens lys – formentlig i form af alle slibrige detaljer og spektakulært foldet ud i offentligheden.
Hvilket bringer os til læren af HP-sagen.
Den første lære er, at jo mere ekstreme metoder en ledelse bruger, jo mere ekstrem risikerer image-skaderne at blive for et selskab. En række amerikanske it-chefer har allerede reageret ved at erstatte HP-udstyr med Dell i protest mod den virksomhedskultur, skandalen afdækker. Det er ærgerlige, unødvendige og demotiverende tab.
Den anden lære er, at etik ikke kan udliciteres. Der må ikke herske tvivl om, at bestyrelsesformanden har det fulde ansvar for, at virksomhedens standarder til enhver tid bliver respekteret i en undersøgelse om uregelmæssigheder, som i HPs tilfælde.
Mark Hurd, HPs nye topchef, har nu bedt en tidligere statsadvokat om at formulere en løsning, så ”denne slags aldrig kan ske igen i HP”. Vi kan håbe på, at dette arbejde i HP leverer et stærkt eksempel til efterfølgelse for andre etisk hæmmede ledelser, så læren fra HP tjener et fornuftigt formål.
