OECD: Danmark verdens bedste til bredbånd

Nye tal fra OECD viser, at ingen andre lande har flere bredbåndsforbindelser per indbygger end Danmark. Der er nu næsten 1,6 mio. bredbåndsabonnenter i Danmark.

Det seneste halve år er antallet af bredbåndsforbindelser i Danmark steget med 18 procent. Der er nu 29 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere, oplyser IT- og Telestyrelsen i den netop offentliggjorte telestatistik for 1. halvår 2006.

Det betyder ifølge en opgørelse fra OECD, der netop er blevet offentliggjort, at Danmark på et halvt år har overhalet Island, Korea og Holland, og derfor nu er det land i verden, der har flest bredbåndsforbindelser.

- Danskerne har taget bredbånds-forbindelserne til sig i et rekordstort omfang, og det er der virkelig grund til at være stolt af. I den globaliserede verden er det af stor betydning for Danmark, at vi er blandt de bedste til at udnytte nye teknologiske muligheder, siger videnskabsminister Helge Sander (V) i en pressemeddelelse.

Han peger på, at den store udbredelse også viser, at danskerne betragter bredbånd som noget helt naturligt på linie med ligesom telefoni eller kabel-tv.

- Derfor vil jeg presse på for at sikre, at vi får dækket de hvide pletter på danmarkskortet, hvor man fortsat ikke kan få bredbånd, lyder det fra Helge Sander.

Den høje udbredelse af bredbåndsforbindelser betyder ifølge Danmarks Statistik, at to ud af tre har bredbånd i hjemmet, og at mere end otte ud af 10 virksomheder har bredbånd.

Gennem det sidste år er antallet af bredbåndsforbindelser ifølge OECD steget med 33 procent fra 136 millioner i juni 2005 til 181 millioner i juni 2006.

Gennemsnittet ligger nu på 15,5 forbindelser per 100 indbyggere i forhold til sidste års gennemsnit på 11,7.

Seks lande, heriblandt Danmark har mere end 25 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere. De fem andre lande er Holland, Island, Korea, Schweiz og Finland.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job