Medarbejder sagsøger IBM for jobkarteller

En IBM-ansat trækker sin arbejdsgiver i retten, fordi IBM via en hemmelig jobkartel-aftale har forhindret ham i at få job hos andre virksomheder. Flere IBM-ansatte kan være på vej med lignende krav.

IBM-sikkerhedskonsulenten Claus Bobjerg Juul trækker sin arbejdsgiver i retten med krav om en løn-kompensation på 180.000 kroner.

Det sker, fordi han er stærkt utilfreds med, at IBM via en hemmelig jobkartel-aftale har forhindret ham i at skifte job uden hans vidende.

Der bliver tale om en prøvesag, hvor fagforeningen Prosa med ansættelsesbevisloven i hånden vil have afklaret, om jobkartel-aftalerne er lovlige. Det mener fagforeningen ikke.

Ifølge Prosa står andre IBM-ansatte på spring til at følge trop, så retssagen kan komme til at omfatte erstatningskrav fra en stribe medarbejdere.

– Vi har i denne uge hørt fra endnu en person, der overvejer at lægge sag an, siger leder af Prosas juridiske afdeling, Hanne Lykke Jespersen.

Møder for IBM-ansatte

Det ulmende oprør kan desuden for alvor tage fart, når Prosa i nærmeste fremtid vil holde medlemsmøder for IBM-ansatte, hvor medarbejderne vil blive orienteret om sagen.

Fagforeningen mener, at IBM har overtrådt ansættelsesbevisloven ved ikke at oplyse Claus Bobjerg Juul om de såkaldte non-solicititationsaftaler, der binder ham.

Ansættelsesbevisloven fastslår nemlig, at ansættelseskontrakter skal omtale alle væsentlige vilkår, der har betydning for ansættelsesforholdet.

– Hvis aftaler, der hindrer medarbejderen i at få arbejde andre steder, ikke er væsentlige, så ved jeg snart ikke, hvad der er væsentligt, siger Hanne Lykke Jespersen.

Normalt gives ikke højere erstatning end 10.000 kroner for en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, men loven giver i særlige grove tilfælde mulighed for enstørre erstatning.

Og det går Prosa og Claus Bobjerg altså efter med et krav om et halvt års løn i erstatning. Det svarer til 180.000 kroner.

Professor: Elegant træk
Professor i erhvervsret på Handelshøjskolen i Århus, Ole Hasselbalch, kalder sagsanlægget for "elegant."

– Juridisk set er det både kreativt og elegant at køre sagen i forhold til ansættelsesbevisloven, vurderer han.

Prosa vil som bevis blandt andet fremføre Computerworlds afsløring i sidste uge af den hemmelige jobkartel-aftale mellem A.P. Møller - Mærsk og IBM, som ingen af de to virksomheders mange tusinder medarbejdere er blevet informeret om.

IBM har allerede modtaget en fax om erstatningskravet, selv om Prosa endnu ikke har afgjort, om sagen skal køre i Københavns Byret eller Sø - og Handelsretten.

Under alle omstændigheder er det ikke sandsynligt, at der falder endelig dom før om flere år.

– Vi vil gå hele vejen. Også til Højesteret, hvis det bliver nødvendigt, siger Hanne Lykke Jespersen.

IBM bekræfter i en kortfattet mail til Computerworld, at selskabet har modtaget et brev fra Prosa, som selskabet nu kigger nærmere på.

- Derudover har vi ingen kommentarer, skriver kommunikations-chef, Marie-Louise Arnfast.

Læs også: IBM-ansat: Derfor trækker jeg IBM i retten

Læs i den trykte udgave af Computerworld fredag: Milliard-regning venter dansk erhvervsliv i kartel-sag.

Læses lige nu

    Annonce

    Mobilplan ApS

    Customer Support Specialist

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-metodespecialist og projektkoordinator i Ballerup

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S