Danmarks øverste myndighed på nettet, Klagenævnet for Domænenavne, rundede i al ubemærkethed et skarp hjørne i sidste uge.
Siden nævnets oprettelse i år 2000 har medlemmerne nemlig behandlet 1.000 klager og tvister om danske domænenavne.
Klagenævnet er nedsat af Dansk Internet Forum (DIFO), som ifølge domæneloven har ansvaret for registreringen af domæner på den danske del af internettet.
Der bliver ingen fest
Men trods jubilæet har Klagenævnet for Domænenavne ingen planer om at fejre det skarpe hjørne med en fest eller anden form for uproduktivitet.
- Vi har ikke fejret det på anden vis end ved at behandle flere klager. Der er ikke så meget at tale om. Op på hesten og videre, siger Simon Hutters, der er juridisk sekretær for klagenævnet.
Selv om det kan lyde hårdt, er der dog mening med galskaben.
Klagenævnet mødes kun en gang om måneden og her skal alle klager så behandles. Dog hænder det at sager behandles skriftligt udover det månedlige møde, fortæller Simon Hutters.
En del af klagerne bliver afgjort ved forlig og bliver derfor ikke behandlet af nævnet.
Desuden sorterer nævnet sager fra, som ikke er tilstrækkeligt fyldestgørende til at blive behandlet, fortæller Simon Hutters.
tre typer klager
Ifølge nævnssekretæren har klagerne ikke ændret sig væsentligt gennem klagenævnets 1.000 behandlede sager.
Han fortæller, at der primært er der tale om tre typer af klager, som ikke har ændret sig gennem nævnets historie.
Den første type er de kendetegnsretslige sager, hvor en person har registreret et domæne som krænker et firmas kendetegn.
Dernæst følger personnavnesagerne, hvor en person føler sig krænket af en domæneregistrering som ligner eller er identisk med personens navn.
- Og så er der de klassiske sager, hvor nogen registrerer et domænenavn for at genere eksempelvis en virksomhed. Det kan også være for at sælge navnet eller for at snylte på en anden virksomhed, siger Simon Hutters.
I løbet af nævnets levetid er domæneloven kommet til.
Den har givet mulighed for en hensynsafvejning, som gør det muligt at træffe afgørelser til fordel for klagerne som ikke tidligere var mulige, fortæller Simon Hutters.
Erfarne folk
Klagenævnet for Domænenavnet består af en højesteretsdommer, som er formand for nævnet.
Hun har siddet med siden starten af nævnes levetid.
Det samme har nævnets erhvervsrepræsentant og forbrugerrepræsentant.
De to sidste medlemmer af nævnet har overtaget pladsen fra andre senere, fortæller Simon Hutters.
Klagesag nummer 1.000 handlede om en navnetvist mellem to firmaer, som sælger motorbåde.
Nævnet afgjorde, at konkurrenten til klageren havde registreret et domæne i strid med dansk ret, og at det derfor skulle overføres til klageren.
