Svensk plan om internet-overvågning møder kritik

De svenske planer om at overvåge al data- og teletrafik, som krydser grænsen, møder nu kritik. Planerne vil kræve "uhyggeligt meget diskplads" og enorme summer til analysesystemer, spår eksperterne.

På den anden side af Øresund møder planerne om aflytning af al tele-og datatrafik nu modstand. Ifølge planerne skal al kommunikation, som krydser grænsen, aflyttes.

Men det vil ifølge eksperter betyde, at Forsvarets Radioanstalt (FRA) skal investere enorme summer i systemer, som kan analysere kommunikationen, skriver Computerworlds svenske søsterblad.

Ifølge eksperterne kræver det nemlig store investeringer at overvåge og lagre alt data. Da de svenske myndigheder for nogle år siden opdaterede den Sun-baserede datapark, havnede man på top listen over verdens mest kraftfulde computere.

Forældede love

Forsvarets radioanstalt har omkring 700 ansatte og et budget på 422 millioner kroner i 2007.

- Hvis vi snakker om overvågning efter samme skabelon som Echelon risikerer man at skulle fylde hele Gotland (3.140 kvadratkilometer) op med harddiske, siger Mikael Kuisma, fra it-firmaet Ping Researh, der er specialiseret i systemer til trafikovervågning.

Forsvarets Radioanstalt har siden anden verdenskrig aflyttet radiosignaler for at imødkomme trusler fra udlandet.

Men Forsvarsdepardementet mener, at lovene om aflytning nu er forældede, eftersom den internationale kommunikation i overvejende grad er flyttet fra satellitter til kabler.

Det er imidlertid en gigantisk overgang fra at lytte på radiosignaler til at scanne internettet. Det giver både helt nye udfordringer og kræver samtidig en opgradering af serverparken.

Ifølge de eksperter som Computerworlds søsterblad har talt med er det reelt umuligt at overvåge al datatrafik.

Kræver uhyggelige mængder diskplads

- Man skal tænke på, at meget af e-mail-trafikken har sit udspring i udlandet. Der findes eksempelvis 500-600 e-mail tjenester af samme type som Hotmail, som skal overvåges. Det kræver meget datakraft og uhyggeligt meget diskplads at gøre, siger en sikkerhedsekspert med godt indblik i Forsvarets radioanstalt til avisen.

Ping Reseach blev udviklet I 1999 da Mikael Kuisma og et par kolleger begyndte arbejdet på et system til at kortlægge trafikken hos internetudbydere.

Nu sælger firmaet produkter, som kan opbygge trafikprofiler udfra indsamlet data strategiske steder i netværker, eksempelvis ved hjælp af logs, firewalls og netsnifning.

Ifølge Mikael Kuisma gør trafikanalyse det muligt at sige, hvem der kommuniker sammen hvornår, uden at kunne sige noget om indholdet af trafikken. Hvis man man vil analysere indholdet bliver det noget sværere, fortæller han.

- Det vil kræve meget store mængder diskplads og ekstern lagringsplads ved hvert knudepunkt. At man så i real-time skulle kunne gå ind og analysere datastrømmen har jeg ikke fantasi til at forestille mig, siger Mikael Kuisma.

Enkelt at hemmeligholde data

Desuden stiller han sig tvivlende overfor værdien af at kunne foretage analyserne.

Han mener at det med enkle metoder er muligt at hemmeligholde data, så hverken Forsvarets Radioanstalt eller det amerikanske NSA (National Security Agency) kan tyde indholdet.

Ingen fra Forsvarets Radioanstalt har villet kommentere eksperternes kritik om at den planlagte overvågning af al internettrafik skulle være umulig at gennemføre.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Netcompany A/S

Test Consultant

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksarkitekt til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre eller Karup

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS