- Medielicensaftalen afføder ikke i sig selv krav om, at DRs programmer skal være mere tilgængelige - eksempelvis på nettet, pointerer chefen for DRs direktionssekretariat Peter Kyhl i en pressemeddelelse.
Den statslige mediekoncern har set sig nødsaget til at udsende pressemeddelelsen på baggrund af ”en stribe” forespørgsler fra brugerne, der forventer, at DR’s tilbud på nettet bliver mere tilgængelige.
- Flere har for eksempel gjort opmærksom på, at det kan være svært at se DR1 og DR2 live på nettet, og at de af og til bliver mødt med en besked om, at der er for mange brugere på, lyder det fra DR’s pressemeddelelse.
Fremtidssikring
Og som svar på disse forespørgsler svarer Peter Kyhl, at medielicensen formentlig udelukkende blev vedtaget af Folketinget som en fremtidssikring, der skulle sikre, at licensfinansieringen til DR og TV2’s regioner ikke blev udhulet af, at folk skiftede til digitale tjenester.
- De senere år er det blevet vanskeligere og vanskeligere at skelne mellem traditionelle tv-apparater og de nye digitale apparater, som kan bruges til at modtage "billedprogrammer og –tjenester. Dem har man hidtil ikke skullet betale licens for, udtaler han.
Man betaler stadig for apparatet
Som i den tidligere licensbetaling betaler borgerne stadig for at have et apparat til rådighed – uanset om man kan modtage DRs tilbud eller benytter sig af dem.
- For eksempel skal man også betale medielicens, selv om man ikke kan se DR2, eller hvis man alene har et ældre tv, som ikke kan tage tekst-tv. Har man en computer, der efter de nye regler er licenspligtig, og ikke andet, skal man også betale medielicens for den, selv om man ikke kan eller har svært ved at se DRs tilbud, lyder det i pressemeddelelsen.
Læs interview med Peter Kyhl på Computerworld senere tirsdag.
