Leder: Revolutionen fra Fon-bevægelsen

Computerworld mener: Fon er hastigt ved at levere billig adgang til nettet for enhver. Nu venter vi på en reaktion fra de etablerede teleselskaber. Frem for at blokere for udviklingen, er det nu tid til innovation.

Leder: Fon-bevægelsen har ramt Danmark med fuld kraft og er hastigt ved at forvandle landet til en trådløs internetnation.

Spanske Fon er med 1.000 hotspots på kun tre måneder blevet Danmarks største udbyder af trådløs internetadgang. Lidt af en bedrift.

Men det er kun begyndelsen, hvis det står til den argentinske iværksætterebel Martin Varsavsky, som står bag Fon.

Han ser Fon som en græsrodsbevægelse af “foneros”, der ved at dele deres internetadgang med hinanden forvandler hele jordkloden til en trådløs internetplanet.

Drevet af irritation

Med det tempo, Fon vokser tværs gennem Europa og videre i verden, er det ingen urealistisk vision.

Martin Varsavsky er som Shawn Fanning, stifteren af Napster, Niklas Zennström og Janus Friis, stifterne af Skype, en af den slags halvidealistiske iværksættere, som er drevet af en irritation over, at etablerede virksomheder ikke udnytter de fulde muligheder i ny teknologi til brugernes – vi kunne også sige menneskets – glæde og fordel, fordi det går på tværs af gamle forretningsmodeller og vanetænkning, og fordi de har magt til at fastholde status quo – i det mindste en tid.

Shawn Fanning fandt en model , der gjorde det let og billigt for mennesker verden over at dele musik næsten gratis med hinanden.

Niklas Zennström og Janus Friis fandt en model, der gjorde det let og billigt for mennesker verden over at tale sammen næsten gratis.

Martin Varsavsky fandt en model, der gør det muligt for mennesker verden over at dele internetadgang med hinanden næsten gratis.

Der er problemer

Men selv om de nye internetbaserede græsrodsagtige bevægelser på smukkeste vis illustrerer nettes demokratiseringspotentiale, er de ikke uproblematiske.

Musikindustrien fik knægtet Napster, hvis popularitet i høj grad byggede på ulovlig omgang med andres ejendom – ophavsretten til musik.

Skype har fået større succes, selv om telefonitjenesten også bygger sin fremgang på andres investeringer – de kabler og routere, som teleselskaberne og andre infrastrukturleverandører har betalt og skal forrente.

Tilsvarende med Fon, hvis hurtigtvoksende fanskare i Danmark og mange andre lande bevidst bryder teleselskabernes kontraktbestemmelser om ikke at dele deres internetadgang med andre.

Styrken i Fon er, at modellen hastigt er ved at levere det, de etablerede udbydere ikke har evnet: En allestedsnærværende billig adgang til internettet for enhver.

Hvordan vil teleselskaberne reagere

Spørgsmålet er hvordan teleselskaberne vil reagere. Vil de håndhæve klausulerne og slå hårdt ned på de af deres kunder, der vælger at dele deres netadgang med andre?

Der skal statueres markante eksempler, hvis Fon-bevægelsen skal standses. Eller vil de vælge selv at blive en del af bevægelsen?

Interoute i Tyskland, Elitel i Italien, Neuf Cegetel i Frankrig og Jazztel i Spanien – alle “nye” selskaber på telemarkedet – har valgt at alliere sig med Fon, og flere tilbyder deres kunder Fon-routere sammen med en bredbåndsforbindelse fra deres eget selskab, hvilket reelt forvandler selskabernes kunder til “foneros”.

Ræsonementet er – for at citere Rafael Conejos, topchef i Jazztel – at “vi har forstået de behov og ønsker, som vores mest avancerede kunder har, og gør, hvad vi kan for at imødekomme dem.”

Bag de smukke ord gemmer der sig givetvis også en købmand stænkning, der handler om, at hvis de nye teleudbydere kan tilbyde deres kunder mere og andet end de etablerede, så kan de lettere kapre markedsandele.

Spørgsmålet er , om TDC og andre gamle monopolister har en reel valgmulighed.

Hvis de håndhæver kontrakterne ved at slå ned på deres egne kunder, så forvinder underne med stor sikkerhed til alternative udbydere.

Frem for at blokere kræfterne i et defensivt spil, der i bedste fald kun forsinker en uomgåelig udvikling, er ressourcerne bedre investeret i en innovation af teleselskabernes gamle produkter og forretningsmodeller.

Jamen, tænk bare på de mange nye muligheder, der åbner sig, når danskerne kan bruge en Skype-telefon til at ringe gratis verden rundt, når blot man står i nærheden af et Fon-hotspot – eller når danske virksomheder melder sig ind i Fon-bevægelsen og bliver trådløse på den økonomiske måde.

Træder forretningsmulighederne ikke klart frem? Så er det innovationstid.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,