Skat fjerner jobkartel-aftale efter pres

Efter pres fra HK Stat slår Skat en streg over sin jobkartel-aftale med IBM, CSC og KMD. Det sker, efter HK Stat har truet med at hive Skat i retten

Artikel top billede

Efter hårdt pres fjerner Skat sin jobkartel-aftale i deres it-rammeaftale med IBM, KMD og CSC.

"SKAT har beslutte, at fjerne den omtalte paragraf fra systemmoderniserings-rammeaftalen (red. It-rammeaftale), hvilket alle tre leverandører er indforstået med", oplyser kontorchef Søren Kjær fra Skat til Computerworld.

Med aftalen har KMD, CSC og IBM ellers forhindret deres medarbejdere i at få job hos Skat, mens Skat omvendt har forbindret sine medarbejdere i at få job hos de tre it-giganter.

Pres fra HK

Skats beslutning kommer efter, at Computerworld afslørede aftalen i januar og HK Stat truede med at hive Skat i retten, hvis ikke aftalen blev fjernet.

Dengang var skatteministeren Kristian Jensens (V) første reaktion, at aftalen, der løber frem til 2010, var i orden.

"Hensigten med bestemmelsen er alene at sende et signal fra Skat til Skats rammeaftaleleverandører (red. KMD, CSC og IBM) om, at det ikke vil være velset at foretage ”hvervning” blandt medarbejdere i Skat, som arbejder med systemmoderniseringens udviklingsfaser" sagde han.

Men nu har ministerens egen styrelse altså alligevel fjernet klausulen i aftalen.

Det har ikke været muligt at få Skat til at uddybe, hvorfor aftalen nu bliver ophævet.

Glad fagforening

Til gengæld er faglig sekretær Vibeke Rittmann Petersen fra HK Stat mere meddelsom.

"Vi er naturligvis meget glade. Min vurdering er, at Skat simpelthen ikke kunne holde til det her rent politisk. Det vil ikke se godt ud for en offentlig myndighed at skulle være en af de første til at blive trukket igennem en retssag om det her," siger Vibeke Rittmann Petersen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS