TDC tager snigløbs-trussel med knusende ro

Telekæmpen TDC er ikke nervøs for den gruppe af virksomheder fra erhvervslivet og forskningsmiljøet, der er begyndt at alliere sig mod TDCs monopol på tele-infrastrukturen.

TDC-cheferne i Nørregade i København ryster ikke på hånden ved beskeden om, at et politisk snigløb på tele-giganten er under opsejling fra en broget skare af danske virksomheder.

Angrebet på TDC foregår på initiativ af SAT-Gruppen, der denne gang har forsøgt at få flere virksomheder med på angrebsholdet.

Formålet er at få påvirket teleordførerne på Christiansborg og efterfølgende IT- og Telestyrelsens strategiske eftersyn, der i disse dage er åbent for emner, som bør indgå i et eftersyn af telereguleringen.

TDC: Nemt at gennemskue
"Det er jo let at gennemskue, hvad SAT-Gruppens formål er med rekruttering af tropperne. De vil jo bare have mere opbakning til den måde gruppen driver forretning på, som jo er at udnytte TDC's investeringer i tele-infrastrukturen i Danmark," påpeger kommunikationsdirektør Ulf Lund fra TDC.

Han fortæller, at gruppens simple plan går ud på at få reguleret TDC hårdere, så gruppen bestående af teleoperatører kan få billigere adgang til kablerne.

"Gruppen må jo gøre, hvad den vil. Og politisk lobbyisme er helt okay. Det vil jo ikke være første gang i verdenshistorien, at gruppen render politikerne på dørene," siger Ulf Lund.

Hul lyd fra konkurrenterne

SAT-Gruppens alliance med TDC består blandt andet af netværksorganisationen Crossroads Copenhagen, der har kritiseret TDC for manglende innovationsvilje.

Organisationen har peget på, at TDC ikke støtter seriøst op omkring Crossroads Copenhagens initiativer.

"Først og fremmest synes jeg, at Crossroads gør et samfundsgavnligt arbejde. Men i sidste ende forbeholder vi os retten som privat virksomhed til selv at bestemme, hvor vi investerer vores penge," forklarer Ulf Lund.

Han fortæller, at TDC igennem flere initiativer bakker op omkring innovation – ikke mindst for selskabets egen forretningsudvikling.

Blandt andet peger han på, at TDC støtter Alexander Instituttets Innovation Lab med "et stort beløb", hvor han mener, at tele-selskabet får valuta for pengene.

"Men at angrebet bliver camoufleret som mangel på innovation og andet synes jeg lyder hult. Og jeg må sige, at vi ikke er virkelig bekymret for det udspil, der vil komme fra SAT-Gruppen," udtaler Ulf Lund.

Svensk regering har delt TeliaSonera i to

Hvis SAT-Gruppen ellers får politisk medhold i sit angreb på TDC, kan det betyde en opsplitning af TDC i en netdel og en forretningsdel.

I Sverige har regeringen eksempelvis for nyligt taget konsekvensen af at have en enkelt tele-gigant, der sidder både på kabler og som samtidigt agerer selvstændig forretningsenhed.

Det drejer sig om TeliaSonera, som sidder på den svenske it-infrastruktur på nogenlunde samme måde, som TDC gør i Danmark.

Den svenske regering har besluttet, at vort broderlands telegigant TeliaSonera skal have separeret sin netdel fra resten af virksomhedens aktiviteter.

Men en af forskellene er dog, at den svenske stat har ejerskab i TeliaSonera, og net-infrastrukturen i TeliaSonera skal fortsat være en del af selskabet.

Men den adskilles helt fra virksomhedens andre aktiviteter, som det også kendes fra den britiske model, der skilte British Telecom i to dele.

Ulf Lund er dog ikke bekymret for, at dette perspektiv vil løbe af sporet.

"I Danmark har vi i realiteten en funktionel separation, hvor vi har en branchesalgsforretning, der på ikke-diskriminerende vilkår fastlagt af myndighederne både betjener TDC og konkurrenterne. Det betyder, at vi nok er under Europas mest intensive regulering," udtaler Ulf Lund.

Om denne regulering strammes yderligere, vil SAT-Gruppens næste skridt mod TDC formentlig vise.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job