IBM-fyret svømmer i jobtilbud

Tidligere sikkerhedskonsulent hos IBM Danmark, Claus Bobjerg Juul, fik en fyreseddel af IBM for at ytre sig kritisk om jobkarteller. Nu møder han stor interesse fra andre arbejdsgivere.

Artikel top billede

Tre firmaer har allerede vist interesse for den fyrede IBM-medarbejder Claus Bobjerg Juul.

Dermed tyder meget på, at sikkerhedskonsulenten hurtigt finder et nyt job i it-branchen, selvom han offentligt kritiserede sin tidligere arbejdsgiver, IBM Denmark, for at have jobkarteller.

"Jeg da glad for interessen, men intet er faldet på plads endnu," siger Claus Bobjerg Juul.

Dialog i gang

Tre firmaer er i øjeblikket i dialog med ham om en mulig ansættelse.

Kun Miracle A/S ønsker sit navn frem i offentligheden.

Allerede få timer efter fyringen blev offentliggjort på computerworld.dk, henvendte Mogens Nørgaard, der er direktør hos Miracle A/S, sig i et debatindlæg og spurgte om Claus Bobjerg Juuls faglige kompetencer.

Mogens Nørgaard har ingen betænkeligheder ved at ansætte Claus Bobjerg Juul.

"Generelt ansætter vi folk i Miracle, som vi kan lide - og så ser vi på, hvad vi kan bruge dem til," siger han.

Ingen sikkerhedsafdeling

I dag har Micracle ingen sikkerhedsafdeling, hvor sikkerhedskonsulenten kan arbejde, men det kan oprettes.

"Hvis det viser sig, at han er en god mand, som kan noget interessant, så opfinder vi en sikkerhedsafdeling. Sværere behøver det jo ikke at være," siger Mogens Nørgaard med et smil.

Først når Claus Bobjerg Juul har overstået sin forældreorlov den 1. august, vil han endeligt beslutte sig for, hvor han vil arbejde i fremtiden.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest