Thor Pedersen: Millioner til kommunal digitalisering

Regeringen skyder over 155 millioner i digitaliseringen og matcher kommunernes og regionernes investering. Pengene skal betale for at gennemføre den fælles digitaliseringsstrategi.

Artikel top billede

De næste tre år bliver der postet over 300 millioner kroner i digitalisering af den offentlige sektor.

Mens kommuner og regioner tilsammen giver cirka 155 millioner kroner til den fælles digitalisering, vil finansminister Thor Pedersen matche det beløb i den kommende finanslov.

Lars Frelle-Petersen, kontorchef i Den Digitale Taskforce, forklarer, at det nøjagtige beløb først fastlægges i finansloven.

"Det er indbygget i aftalerne, at Finansministeriet kommer med et tilsvarende beløb, der formentlig også bliver lidt større," siger Lars Frelle-Petersen.

Han forklarer, at grunden til at beløbet formentlig bliver større, er, at en del projekter forankres i staten, som derfor betaler.

Godkendt strategi

Søndagens økonomiaftale var også en godkendelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Og med mere end 300 millioner kroner til at føre strategien ud i livet, er størstedelen af finansieringen også på plads.

"Vi forventer, at der er nogle enkelte ting, vi skal ind og forhandle de næste år, men rammen er på plads," siger Lars Frelle-Petersen.

De endelige beslutninger skal nu skrives ind i strategien, så den endelige version kan offentliggøres.

Lars Frelle-Petersen regner med at strategien er klar i denne eller næste uge.

På et enkelt område adskiller den endelige strategi sig fra det høringsudkast, som Den Digitale Taskforce sendte ud i marts.

Et nyt projekt med fokus på privacy er blevet føjet til de 33 øvrige projekter i strategien.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network