Nokia har historisk vind i sejlene

Det går rigtig godt for Nokia, der stadig fejer al konkurrence af banen. Forbrugerne straffer Motorola for at sove i timen.

Finske Nokia har aldrig haft så meget medvind, som virksomheden oplever for tiden.

Det viser en ny rapport fra analysehuset IDC, der sætter fokus på andet kvartal for mobilproducenterne i EMEA-regionen, den del af verden, der udgøres af Europa, Mellemøsten og Asien.

For første gang nogensinde kan mobilproducenten prale af at have en markedsandel, der har rundet 51 procent, i regionen.

Det betyder samtidig, at Nokia nu er præcis tre gange større end den nærmeste konkurrent, Samsung, der må nøjes med 17 procent af markedet.

Fremgang takket være Apple

Generelt er hele markedet gået frem, og i årets andet kvartal blev der solgt 87 millioner telefoner, viser tallene fra IDC.

Det er en fremgang på syv procentpoint i forhold til samme periode året før. Dengang solgte producenterne sammenlagt 80 millioner telefoner.

Ifølge mobil-analytiker hos IDC, Jean Philippe Bouchard, skal en del af æren for markedets fremgang tilskrives Apple, der med iPhone i slutningen af kvartalet selv trådte ind på det lukrative mobilmarked.

"Al mediedækningen omkring iPhone siden lanceringen i januar har hjulpet med at sætte fokus på mobilindustrien og har tvunget producenterne til at lave nye produkter med fokus på design og musik," siger han i en pressemeddelelse.

Motorola har sovet i timen

Mens Nokia kan juble, er kvartalets store taber amerikanske Motorola, der kan konstatere, at virksomheden nu kun er regionens fjerdestørste mobilproducent.

Motorola er nu overgået af Nokia, Samsung og Sony Ericsson.

Ifølge IDC skal den amerikanske nedtur forklares ved, at Motorola ikke har været god nok til at sende nye telefoner på markedet, samt at virksomheden har stolet for meget på den aldrende RAZR-telefon.

Motorola tegner sig for seks procent af markedet, og er dermed en smule større end LG Electronics, der sidder på fire procent af markedet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse