Miljøminister: Elforbrug skal føles på pengepungen

Regeringens nye miljøafgifter tvinger it-virksomheder til at tænke over deres forbrug, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).

Artikel top billede

"Nogle af de virksomheder, der har haft et højt energi-forbrug, måske haft en fordel over de senere år, fordi prisen har været fastfrosset." siger miljøminister Connie Hedegaard. Foto: Jakob Dall

It-virksomheder bliver tvunget til at tænke over, hvor meget el de bruger, når elafgifterne bliver sat op.

Det er meningen med regeringens skatteplan, hvor skattelettelser skal finansieres af øgede afgifter på el, forklarer miljøminister Connie Hedegaard (K) til Computerworld.

"Virksomhederne vil kunne mærke det på pengepungen, hvis de ikke sparer på energien," siger hun.

Ingen rammes hårdt

Hun forklarer dog, at ingen efter hendes opfattelse vil blive meget hårdt ramt af omlægningen, da der blot er tale om, at afgifterne fremover stiger i takt med prisudviklingen.

"Man kan sige, nogle af de virksomheder, der har haft et højt energi-forbrug, måske haft en fordel over de senere år, fordi prisen har været fastfrosset." siger hun.

"Men man må gøre op med sig selv, om el til evig tid kan blive forholdsvis billigere og billigere, når de fleste af os er klar over, at der skal spares på energi i fremtiden," siger ministeren.

Tænk over computerkøb

Miljøministeren peger desuden på, at de nye højere afgifter vil få danskerne til nøje at overveje, hvor meget el deres computer bruger.

"Jeg tror, at prisen på har en vis indflydelse, når man sidder hjemme og skal finde ud af hvilken ny computer, man skal købe. Prisen har indflydelse på beslutningen om, hvorvidt man skal begynde at interesse sig for, om den bruger meget el, eller om man bare skal vælge den billigste," siger Connie Hedergaard.

Ministeren er overbevist om, at de fleste vil tænke, at det kunne være rart at spare de fem hundrede kroner, som man efter hendes vurdering kan score, hvis man vælger en computer, der er mere energi-fornuftig.

Så alt andet lige kan det bedre betale sig at være mere energi-effektiv, når energien bliver dyrere, forklarer ministeren om de adfærds-ændringer, som forslaget vil kunne få.

Nyt eksporteventyr

Miljøministeren køber ikke erhvervslivets indvendig om, at højere el-pris tiller dansk erhvervsliv dårligere i forhold til udlandet.

Hun ser i stedet muligheder.

"Det gode samspil mellem politiske reguleringer og virksomhederne, der finder nye løsninger, ender ofte med at være nogle løsninger, som resten af verden er interesseret i." siger hun.

Så for danske virksomheder er der kun en vej frem.

"Det er ikke dem, der kommer sidst med de nye løsningerne, der vinder markedsdele. Det er dem, der kommer først" siger Connie Hedegaard

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank