Computerworld i Danmark er i det forgangne døgn blevet indlemmet i en lille og eksklusiv klub.
Redaktionen i Valby har som et af de første medier fået adgang til at afprøve og teste Negropontes ulands-computer.
Den tegner lovende, men der er stadig hjørner, som skal files til, før XO-computeren opnår de mål, der er sat for One Laptop Per Child-projektet.
Hvor er den dog lille og flot
Det første indtryk af XO er størrelsen eller rettere manglen på størrelse.
Den er nemlig betydelig mindre, end vi havde forestillet os.
Det varede dog ikke mange sekunder, før den følelse blev afløst af beundring for det hvide og grønne plastics nydelige design.
De kritiske røster på redaktionen lød på, at den mest af alt ligner et stykke Fischer-Price-legetøj.
Men ved et nærmere eftersyn ligger designet langt udover, hvad man tidligere har set i forbindelse med en bærbar computer.
Gennemtænkt og brugbart, men på en dejlig infantil måde.
XO virker solid – mere spinkel end forventet – men den skal nok kunne modstå børnebehandling, sand og vand.
Kaninører til netværket
For at åbne skærmen skal man først løfte de små kaninører, der benyttes som antenner til det trådløse netværk.
Herefter kan man så rejse skærmen, hvorefter tastatur og touchpad kommer til syne. Komponenterne i computeren er placeret bag skærmen og ikke under tastaturet.
Opstartstiden er lang, men med et træder det karakteristiske logo af et barn i en cirkel frem på skærmen.
Brugerfladen er meget anderledes end i Windows, men når man først får fat i princippet, er det let som en leg.
Åbner man et program fremkommer programmets logo i cirkelen omkring barnet i midten, og på denne måde kan man se hvilke applikationer, man har åbne og navigere blandt dem.
Øverst i skærmvinduet kan man se en hovedmenu med mesh-netværk og trådløse netværk og nederst finder man en række ikoner, der repræsenterer de programmer, som ligger på maskinen.
Tegneprogram og meget andet
Maskinen indeholder blandt andet tegneprogram, tekstbehandling, regnemaskine, e-bogslæser, musikprogram samt en browser, der har en række tillægsfunktioner som eksempelvis billedfremviser.
Der er dog et altoverskyggende problem med XO.
Computeren er for langsom, og der er svært at se, om man nu har fået startet sit program.
Det tempo, den udlånte pc diskede op med, var så sløvt, at det kan blive en hæmsko for succes, hvis det ikke for alvor forbedres.
Det skal dog retfærdigvis siges, at maskinen som vi havde til rådighed, ikke er den færdige udgave.
Den skærm er smart!
Tastaturet er ikke designet til voksne. Det grønne plasticbelagte taster er små – nærmest i stil med et pda-tastatur.
Det er ikke designet til voksne, og det bliver aldrig helt komfortabelt for store fingre, men fungerer ellers helt upåklageligt.
Computerens skærm har været meget omtalt, da den kan indstilles således, at man både kan se indholdet i stærkt solskin samt i almindelig indendørsbelysning.
Den funktion fungerer fremragende. Med et enkelt tryk skifter skærmen indstilling, og så er sollyset intet problem.
Vi havde desværre ikke mulighed for at teste mesh-funktionen eller det håndsving, som skal bruges til at forsyne computeren med strøm.
XO-computeren er på besøg i København i forbindelse med at computeren var nomineret til verdens største designpris INDEX: AWARD 2007– som Negroponte og hans besætning i øvrigt vandt.
Se Computerworlds videoer med Negropontes folke-computer
