Økonomi og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) erklærer sig enig med EU-kommissionens vurdering af, at jobkarteller kan stride mod konkurrenceloven.
"Jeg er enig med EU kommissionen i, at en aftale mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere, vil kunne udgøre en aftale om opdeling af markedet for udbudet af arbejdskraft. Aftaler om jobklausuler kan derfor være i strid med EF-traktatens artikel 81, stk. 1, om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler," siger Bendt Bendtsen.
Han understreger dog, at aftalerne skal begrænse konkurrencen mærkbart.
"Konkurrencelovens § 6, stk. 1, forbyder - på helt tilsvarende vis - alle former for aftaler der begrænser konkurrencen mærkbart" siger han.
Ministeren forklarer, at han løbende har været i dialog med Konkurrencestyrelsen om jobklausuler.
"Konkurrencestyrelsen har oplyst, at jobklausuler kan være i strid, hvis aftalerne begrænser konkurrencen mærkbart på det relevante marked. Helt i overensstemmelse med EU-kommssionen," siger vicestatsministeren.
Styrelse kan gribe ind
Ministeren fortæller samtidig, at Konkurrencestyrelsen kan gribe, hvis de får mistanke om jobkarteller.
"Hvis Konkurrencestyrelsen får kendskab til en mulig konkurrencebegrænsende aftale mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere kan de indlede en sag." siger han.
Det afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag blandt andet lægges der vægt på, hvilket marked der er tale om, virksomhedernes stilling på markedet og markedets struktur og udvikling, forklarer han.
Men i sidste ende handler det om at optimere vilkårene for virksomhedernes mulighed for at erhverve kompetente medarbejdere, understreger ministeren.
Kigger den anden vej
Dermed lader det til, at ingen af de mange jobkarteller Computerworld har afsløret i det forgange år åbenbart har været omfattende nok til "mærkbart at begrænse konkurrencen".
Konkurrencestyrelsen har i hvert fald ikke grebet ind over for WM Data, der ellers havde 300 aftaler med kunder og leverandører.
Eller IBM, der havde aftaler med samtlige underleverandører og med Danmarks største virksomhed A.P. Møller Mærsk.
Eller en lang række andre virksomheder i især it-branchen, der har indgået jobkartel-aftaler.
At Konkurrencestyrelsen var klar over at de burde gribe ind, fremgår ikke direkte af tidligere udtalelser til computerworld.dk.
Gentagne gange har fagforeningen IDA forsøgt at få styrelsen til at gøre noget ved jobkartellerne.
I september 2006 afviste en kontorchef fra Konkurrencestyrelsen her på computerworld.dk, at styrelsen burde gribe ind på opfordring fra IDA.
"Konkurrenceloven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold. Derfor har jeg vanskeligt ved at se, at aftalerne skulle have nogen relevans i forhold til konkurrenceloven," sagde Bente Skovgaard, kontorchef i Konkurrencestyrelsen dengang.
Dog har styrelsen i et tidligere §20 svar til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tilbage i 2004 skrevet at jobkarteller kan stride mod konkurrenceloven, hvis de mærkbart begrænser konkurrencen.
I svaret gjorde styrelsen dog også opmærksom på at konkurrenceloven ikke omfatter løn og arbejdsforhold.
Økonomi og Erhvervsministeren har tiltro til styrelsen
"Det er Konkurrencestyrelsen, der håndhæver konkurrenceloven og holder øje med om den overholdes. Det er jeg helt tryg ved.," siger Bendt Bendtsen.
