Ementor-chefen med 06.30-flyet til Oslo

Ementors nyudnævnte topchef Claus Hougesen fløj tirsdag klokken 06.30 til Oslo, hvor han havde første arbejdsdag som koncernchef bag sit norske skrivebord.

Artikel top billede

Ementor-koncernens topchef Claus Hougesens på sit kontor i Oslo. Foto: Computerworld Norge

Hylderne er stadig tomme på Ementor-koncernens topchef Claus Hougesens kontor i Oslo, beretter Computerworld Norge i en artikel om Hougesens første arbejdsdag i Norge.

I sidste måned fortalte Claus Hougesen til Computerworld, at han nok ville "tilbringe to-tre dage om ugen i Oslo," hvor Ementors hovedkontor ligger.

Og så til 190 kroner

I tirsdags var så første arbejdsdag i Norge, og Claus Hougesen måtte tidligt op for at møde til tiden. Flyet gik klokken 06.30 fra Kastrup.

"Det var tidligt, ja, og utroligt nok fik jeg en billet til 190 kroner," siger manden, som leder et selskab med en årlig omsætning på mere end 10 milliarder kroner, til Computerworld Norge.

Ementors hovedkvarter i Oslo har kun fire ansatte, men virksomheden har masser af kontorer over hele Norden, der også kan regne med at få besøg af Claus Hougesen, som satser på at bruge halvdelen af sin tid på kontoret og den anden halvdel ude hos kunderne.

Forhandlede med Lenovo

I forrige uge var den 44-årige topchef for første gang i Kina, hvor han blandt andet forhandlede med pc-producenten Lenovo.

"Udviklingen i Kina er helt fantastisk. Der er ingen tvivl om, hvilket land bliver størst og vigtigst i fremtiden," siger Hougesen til Computerworld Norge.

At rejse og at holde tæt kontakt til de mange repræsentationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Litauen bliver en væsentlig del af jobbet for Claus Hougesen.

"I alle fire nordiske lande er vi godt positioneret. Det nordiske marked er stort nok for os, og jeg ser det ikke som et problem at nå vores mål om en årlig omsætning på 20 milliarder kroner (18,7 mia. danske kr., red.)," siger Claus Hougesen til CW Danmarks norske søstermedie.

Koncernchefen forestiller sig at tilbringe to-tre dage om ugen i Oslo her i begyndelsen af karrieren som topboss.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S