Ny Ubuntu-version får 3d som standard

Den nye udgave af Linux-distributionen Ubuntu vil give adgang til labre 3d-effekter på Linux-desktoppen.

Artikel top billede

Sådan kommer den nye udgave af Ubuntu til at se ud.

Folk, der ikke kan få nok af lækre 3d-effekter, når de bruger deres computer, får på torsdag en god grund til at tage et kig på Linux igen.

Her udkommer den nye udgave af Ubuntu nemlig.

Version 7.10, med kodenavnet Gutsy Gibbon. vil som den første udgave af Ubuntu have den avancerede 3d window manager Compiz Fusion installeret og slået til som standard.

Det giver adgang til en række visuelle effekter, der på mange måder overgår både Windows Vista og Mac OS X - endda med noget mere beskedne hardwarekrav end den ressourcesultne Windows Vista.

Se for eksempel forskellige desktops på siderne af en terning. Fold terningen ud og arranger vinduerne mellem dem.

Et par år på bagen

3D window managere til Linux har et par år på bagen, men for mange har det hidtil været en tand for langhåret at få det installeret.

Det problem skulle Gutsy Gibbon gerne løse.

Når man installerer styresystemet, undersøger det, om computeren understøtter Compiz Fusion og slår det til, hvis det er tilfældet. Ellers er der stadig mulighed for at nøjes med standard-Ubuntu, som man hidtil har kendt det.

Hvis man mangler en driver til sit grafikkort, fordi der ikke findes en open source-udgave, skulle det også være blevet lettere at installere de officielle drivere fra Nvidia og ATI.

Mange andre forbedringer

Selvom man har en computer, der ikke understøtter Compiz, behøver det ikke betyde, at der ikke er grund til at installere den nye Ubuntu.

Udover nemmere adgang til 3d-effekter giver den nye udgave af Ubuntu den også ekstra gas på andre områder - både indenfor brugervenlighed, sikkerhed og behovet for at leve i en Windows-verden.

Blandt de nye features er fuldautomatisk printeropsætning, skriveadgang til NTFS-drev og mulighed for nemt at kryptere hele eller dele af harddisken.

Desuden nyder den godt af den nyeste Linuxkernes forbedrede strømstyring, hvilket er noget, som mange Linuxbrugere med laptops har savnet længe.

Ubuntu har på få år formået at erobre mange Linuxbrugere ved at være en relativt simpel Linux-distribution at gå til med et godt community og god dokumentation.

Gutsy Gibbon udkommer officielt på torsdag. Utålmodige sjæle kan allerede hente den sidste release candidate hos Ubuntu.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S