Hvad vil Google bruge 1.000 milliarder til?

Computerviews: Google har nu en børsværdi så stor, at søgegiganten kan købe etablerede mediehuse som New York Times, Washington Post, Time Warner og en sjat andre – to gange.

Artikel top billede

Eric Schmidt har gang på gang bedyret, at Googles mission ikke er at tjene penge, men at ”forandre verden”. (Foto: Google)

Computerviews: Googles aktiekurs er braget langt op over 600 dollar pr. aktie, hvilket gør den 10 år gamle søgemaskine over 1.000 milliarder kroner værd.

Dermed har Google en markedsværdi, som overstiger Danmarks bruttonationalprodukt målt på købekraft – sådan som Verdensbanken opgør nationernes værdi – og også større end lande som Finland, Irland og Singapore.

Aktieanalytikerne forventer, at Google bliver væsentligt mere værd i de kommende år. Med en vækst i omsætningen på 57 pct. i det seneste kvartal – og en vækst på 46 pct. i nettoindtjeningen – manifesterer Google sig igen som en af de hurtigst voksende virksomheder i erhvervslivets historie. Og det var ikke engang et spektakulært godt kvartal.

Kan Google håndtere magten?

Google har nu knap 16.000 medarbejdere. Halvdelen er begyndt i løbet af det seneste år. 2.130 de sidste tre måneder.

Lige nu møder 35 nye medarbejdere op hver arbejdsdag for at gøre Google større, stærkere og rigere ved at udvikle indkomstmulighederne på nye forretningsområder som GooglePhone, GoogleEarth, GoogleDocs og meget andet, som er på vej. Google er de seneste to år i træk kåret som verdens mest innovative virksomhed.

Den slags omnipotent succes på markedspladsen skaber naturligt nok en voksende nervøsitet om Google blandt konkurrenter, lovgivere og almindelige borgere. Hvordan har den erhvervsøkonomiske supermagt tænkt sig at forvalte sin ekstremt hurtigt voksende magt?

Ikke alene har Google nu finansielle muskler til at købe stort set en hvilken som helst virksomhed, som ledelsen måtte have lyst til – og redefinere succeskriterierne i hele brancher, hvor de traditionelle mediehuse og softwarehuse som Microsoft føler sig mest udsat.

Google akkumulerer også en uset mængde data om den enkelte bruger og den måde, brugerne opfører sig på – altså markedspladsen. Den slags videnskapital kan repræsentere langt større magt end finansiel kapital.

"Do No Evil"

Hidtil har Google valgt ikke at bruge sin magt ekspansivt eller aggressivt, gennem fjentlige opkøb af eksisterende og mulige konkurrenter, sådan som Microsoft er blevet anklaget for. Google har praktiseret sit motto ”Do No Evil” og topchefen Eric Schmidt har gang på gang bedyret, at Googles mission ikke er at tjene penge, men at ”forandre verden”.

Spørgsmålet er så, om den mission er betryggende ord fra en privat børsnoteret virksomhed.

Googles magt er på flere fronter ved at nå en størrelse, hvor virksomheden kommer til at teste samfundets grænser og normer for, hvad en privat virksomhed må og kan gøre.

Hvem ejer retten til de data, Google lagrer, og hvordan må de bruges? Det spørgsmål har EU-kommissionen allerede rejst. Og offentlighedens spørgsmål bliver ikke færre eller mindre bekymrede fremover.

Opfordring til Google

Det ville klæde søgemaskinen, der blev en erhvervsgigant, at opføre sig mere som en virksomhed og mindre som en idealist på korstogt. Moderne virksomheder forklarer sig over for omverdenen, indgår i en dialog om grænsefladerne mellem virksomhedens interesser og det omkringliggende samfund. Det gør Google ikke.

Google er en af de mest lukkede virksomheder i verden, hvilket bliver udlagt som en arrogance, der kan være farlig med så magt tilknyttet. Spørgsmål om virksomhedens forretningsmæssige strategi, mål og metoder bliver enten besvaret med luftige formuleringer eller slet ikke.

Det klæder ikke en virksomhed, hvis kernekompetence er at levere svar på spørgsmål.

Hvis Google ikke selv finder frem til en dialog med verden, så vil verden aftvinge Google en dialog. Det kan i praksis føre til en lang række politiske høringer og retssager, som tester grænserne mellem Google og verden.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job