Sådan skaber Nokia fremtidens mobil-teknologier

Reportage: Den finske telegigant Nokia spytter nye mobiltelefoner og services ud på verdensmarkedet året rundt. For at kunne fortsætte den mobile formkurve, er der behov for innovation fra Nokia Research Center.

Artikel top billede

"Et åbent sind er det stærkeste innovations-redskab," lyder den korte version af idé-opskriften fra Petteri Alinikula, vice president i Nokia Research Center.

Oulu, Finland: Efterårsmørket ligger som en tung, grå dyne over den nordfinske by Oulu denne morgen.

Alligevel er der allerede tidligt om morgenen gang i Nokia-kontorerne, da Computerworld træder ind i den del af Nokia-land, Nokia Research Center, som er med til at tegne telegigantens fremtid ved hjælp af forskning og udviklingsstrategier.

Grænserne er i bogstaveligste forstand godt bevogtet i Nokia, for de fremmødte journalister til arrangementet The Way We Live Next får ikke lov til at begive sig rundt i bygningerne på egen hånd.

Måske er det fair nok, for Nokia Research Center, der globalt tæller omkring 800 medarbejdere, er trods alt stedet, hvor de store tanker bliver tænkt. De tanker, der skal gøre Nokia bedre end Samsung, LG og Motorola. For ikke at nævne dem med iPhone.

Sådan bliver du innovativ

For Petteri Alinikula er innovation ligeså livsnødvendigt som at spise og sove. Som vice president i Nokia Research Center er han ansvarlig for, at selskabet kan nuppe den mobile førertrøje fra konkurrenterne inden for blandt andet interaktive teknologier, internet og trådløse forbindelser.

"Et åbent sind er det stærkeste innovations-redskab," lyder den korte version af idé-opskriften fra Petteri Alinikula, der har været ansat i Nokia Research Center siden 1993 og har en Ph.d. i elektronisk design fra Pennsylvania universit.

"Jeg føler egentlig ikke, at vi har nogen højere visdom, der fortæller os, hvordan det skal gøres. Vi forsøger at opnå det fra flere via flere forskellige tilgange," fortæller han til Computerworld.

Helt så simpelt er det dog ikke i Nokia, for hos verdens største mobilproducent har man en innovations-strategi, der omfatter hele organisationen, hvilket i praksis vil sige de over 21.000 personer, placeret i 11 lande, der arbejder med forskning og udvikling i Nokia.

"Vi opfordrer hele organisationen til at komme med nye idéer. Det behøver ikke at være særligt konkrete idéer, men vi har en måde, hvorpå vi udvælger de mest lovende eller kontroversielle idéer," siger Peterri Alinikula.

To fremgangsmåder

Nokia Research Center, som altså kun udgør en mindre del af forskningen og udviklingen i Nokia, har fået patent på over 600 idéer og teknologier, siden enheden blev skabt i 1986.

Ifølge Petteri Alinikula er der to fremgangsmåder, der går igen, når der skal tænkes innovativt om nye mobil-teknologier: Enten forsøger man at finde en løsning på et eksisterende problem, eller også forsøger man at finde et formål med en eksisterende løsning. Den ene fremgangsmåde er ikke nødvendigvis bedre end den anden, forklarer han.

"At finde en løsning på et problem er selvfølgelig meget lige ud af landevejen-innovation. Ikke desto mindre er der blevet skabt mange store opfindelser ved at finde et formål med en løsning."

Som et eksempel nævner Petteri Alinikula SMS'erne, der oprindelig var skabt til interne formå i teleindustrien, men endte med at blive en ekstremt succesfuld mobil-teknologi på massemarkedet.

Eller for at skifte til en helt anden branche; Viagra blev oprindelig skabt til at behandle depressioner, men den lille pille viste sig som bekendt også at have andre, store, fordele.

Fejl er en del af spillet

Den allervigtigste egenskab, man skal besidde, hvis man ønsker at være et nytænkende og nyskabende teknologiselskab er dog evnen til at acceptere fejl.

Innovation handler om at prøve nye ting, og en vis mængde af de ting, man prøver, må nødvendigvis vise sig ikke at give de store resultater med det samme – men gevinsten skal nok komme på sigt, mener Petteri Alinikula.

"Det er et paradoks. Du ønsker ikke at starte på noget, som du forventer vil blive en fiasko, men når vi ser tilbage, er det samtidig meget let at se, hvor meget fejltagelserne har gavnet virksomheden med," siger han og peger blandt andet på DAB (Digital Audio Broadcasting), som et eksempel på en teknologi, Nokia har brugt en del kræfter på uden at få den umiddelbare gevinst ud af det.

"Det er det gode ved en relativ stor organisation, at vi har råd til det. Det kan godt være, at vi ikke ser gevinsterne lige med det samme, men efter en del skridt ser du, at det var godt, at vi gjorde det," lyder det fra Petteri Alinikula.

Læs mere om Nokias innovationsstrategi og de konkrete, nye teknologier fra selskabet i avisen Computerworld i næste uge.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Politiets Efterretningstjeneste

Fullstack softwareudvikler i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior Data Engineers til dataplatform i Forsvaret

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S