Forsinkelserne af elektronisk indberetning af dødsattester forværrer et problem, der i forvejen bekymrer to af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.
Det nye elektroniske system skulle nemlig afløse et system, der i dag betyder, at forskere og beslutningstagere har et dårligt datagrundlag, når det gælder danskernes dødsårsager.
Faktisk mangler der opdaterede tal så langt tilbage som 2003, mens tal foreløbige tal for 2005 blev hastet igennem systemet sidste år.
Forskningschef Jørgen H. Olsen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse er stærkt utilfreds med de manglende opdaterede data.
Han forklarer, at det har konsekvenser for kvaliteten af de anbefalinger man kan give til folk i i forhold hvordan de kan undgå kræft via ændring i deres kostvaner, arbejdsmiljø og solbadningsvaner.
"Det er et stort handicap, for det er sindssygt vigtigt, at man ved, hvem der dør af cancer, hvorfor og hvornår," siger han.
Han forklarer, at når personer dør, og det sker på grund af eller hvis kræft er en medvirkende årsag, så indhenter man yderligere detaljer om det.
På den måde får man de bedste forudsætninger for at give fornuftige anbefalinger i forhold til miljømæssige og livsstilsmæssige årsager til kræft.
Men det har altså ikke været muligt i de sidste tre år.
Kritikken er den samme, når man taler med Hjerteforeningens næstformand, Peter Michael Clemmensen, der er overlæge på Rigshospitalet.
"Det er svært at sige om det koster liv, men det er yderst alvorligt, at man ikke har mulighed for at evaluere nogle af de nye behandlingsformer," siger Peter Michael Clemmensen.
Evaluering umulig
Også evaluering af den nuværende indsats over for kræft umuliggøres.
"Det er uforståeligt med den store kræftplan 2, at man i den grad forsømmer evalueringen," siger Jørgen H. Olsen.
Det ultimative mål for succes i kræftplanen er bedre overlevelse, forklarer han.
"Men det kan man ikke evaluere på, på grund af forsinkelsen i dødsregisteret," siger han.
Peter Michael Clemmensen fra Hjerteforeningen forklarer, at det samme problem gør sig gældende, når det kommer til nye former for ballonoperationer. Han påpeger også den overordnede problemstilling i forhold til forebyggelse og prioritering af behandlingsformer.
"Man kan ikke se, om forskellige tiltag har nogen effekt, når man ikke kan evaluere de seneste resultater," lyder det fra Peter Michael Clemmensen.
Jørgen H. Olsen undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke gør noget ved det.
"I USA, med væsentligt flere borgere end herhjemme, går det fint, så det er altså, ikke fordi der er store problemer i det," siger han.
Ingen forståelse
I Sundhedsstyrelsen forstår underdirektør Otto Larsen, som også leder Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, ikke kritikken.
"Vi har fuldt fokus på at få opdateret alle registre, og mig bekendt er tallene tilgængelige for forskere, men de er ikke lagt offentligt frem endnu," siger Otto Larsen.
Han vil ikke kommentere forløbet omkring opdatering af registrene, da han først tiltrådte i styrelsen i foråret.
Han understreger, at spørgsmålet står højt på dagsordenen.
"Mig bekendt er de fuldt opdaterede, men mangler fuld offentliggørelse til og med 2005. Vi regner med at have tal for 2006 i begyndelsen af 2008," konstaterer Otto Larsen.
