Dårlige dødsdata forringer danskernes sundhed

Syge Systemer: Gamle data om danskernes dødsårsager betyder manglende evaluering og forældrede behandlingsformer. Stærkt utilfredstillende, lyder det fra forskningschef.

Forsinkelserne af elektronisk indberetning af dødsattester forværrer et problem, der i forvejen bekymrer to af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

Det nye elektroniske system skulle nemlig afløse et system, der i dag betyder, at forskere og beslutningstagere har et dårligt datagrundlag, når det gælder danskernes dødsårsager.

Faktisk mangler der opdaterede tal så langt tilbage som 2003, mens tal foreløbige tal for 2005 blev hastet igennem systemet sidste år.

Forskningschef Jørgen H. Olsen fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse er stærkt utilfreds med de manglende opdaterede data.

Han forklarer, at det har konsekvenser for kvaliteten af de anbefalinger man kan give til folk i i forhold hvordan de kan undgå kræft via ændring i deres kostvaner, arbejdsmiljø og solbadningsvaner.

"Det er et stort handicap, for det er sindssygt vigtigt, at man ved, hvem der dør af cancer, hvorfor og hvornår," siger han.

Han forklarer, at når personer dør, og det sker på grund af eller hvis kræft er en medvirkende årsag, så indhenter man yderligere detaljer om det.

På den måde får man de bedste forudsætninger for at give fornuftige anbefalinger i forhold til miljømæssige og livsstilsmæssige årsager til kræft.

Men det har altså ikke været muligt i de sidste tre år.

Kritikken er den samme, når man taler med Hjerteforeningens næstformand, Peter Michael Clemmensen, der er overlæge på Rigshospitalet.

"Det er svært at sige om det koster liv, men det er yderst alvorligt, at man ikke har mulighed for at evaluere nogle af de nye behandlingsformer," siger Peter Michael Clemmensen.


Evaluering umulig
Også evaluering af den nuværende indsats over for kræft umuliggøres.

"Det er uforståeligt med den store kræftplan 2, at man i den grad forsømmer evalueringen," siger Jørgen H. Olsen.

Det ultimative mål for succes i kræftplanen er bedre overlevelse, forklarer han.

"Men det kan man ikke evaluere på, på grund af forsinkelsen i dødsregisteret," siger han.

Peter Michael Clemmensen fra Hjerteforeningen forklarer, at det samme problem gør sig gældende, når det kommer til nye former for ballonoperationer. Han påpeger også den overordnede problemstilling i forhold til forebyggelse og prioritering af behandlingsformer.

"Man kan ikke se, om forskellige tiltag har nogen effekt, når man ikke kan evaluere de seneste resultater," lyder det fra Peter Michael Clemmensen.

Jørgen H. Olsen undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen ikke gør noget ved det.

"I USA, med væsentligt flere borgere end herhjemme, går det fint, så det er altså, ikke fordi der er store problemer i det," siger han.

Ingen forståelse

I Sundhedsstyrelsen forstår underdirektør Otto Larsen, som også leder Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, ikke kritikken.

"Vi har fuldt fokus på at få opdateret alle registre, og mig bekendt er tallene tilgængelige for forskere, men de er ikke lagt offentligt frem endnu," siger Otto Larsen.

Han vil ikke kommentere forløbet omkring opdatering af registrene, da han først tiltrådte i styrelsen i foråret.

Han understreger, at spørgsmålet står højt på dagsordenen.

"Mig bekendt er de fuldt opdaterede, men mangler fuld offentliggørelse til og med 2005. Vi regner med at have tal for 2006 i begyndelsen af 2008," konstaterer Otto Larsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect