HP Danmark jubler: Der er vækst i alle forretninger

HP Danmark kan ikke få armene ned. Selskabet har fremgang på alle områder, lyder det fra direktør Keld Jersild Olsen. "Vi er meget konkurrencedygtige," siger han.

Artikel top billede

"Vi har været i stand til at sætte priserne ned, hvilket har gjort os meget konkurrencedygtige," siger direktør Keld Jersild Olsen.

Det går godt for Hewlett-Packard Danmark, for regnskabsåret 2006/2007 viser en vækst i alle HP's forretningsområder med størst udvikling i pc-forretningen.

På grund af den nedadgående dollar er væksten i Danmark større end i USA.

I danske kroner omsatte HP Danmark for 4,9 milliarder i 2007 med en vækst på 10 procent i forhold sidste år.

Det omsætningstal kommer dog ikke til at fremgå af det officielle regnskab, hvor omsætningstallet er godt 3,3 milliarder kroner.

Det skyldes, at det danske regnskab ikke giver et retvisende billede, da flere af HP's distributører har samlet sine lagre i Sverige.

Det betyder, at når en dansk kunde får HP-produkter leveret fra den anden side af Øresund, så bliver salget faktureret i den svenske HP-forretning. Dermed går HP Danmark på papiret glip af salget.

HP's tre hovedforretninger er salg af pc'er, printere og store centrale it-løsninger.

Inden for pc har HP haft den største vækst på 14 procent i forhold til året før. På print er væksten ni procent, mens salget af it-løsninger er vokset med otte procent.

”Vi tager markedsandele inden for alle segmenter og har en markedsandel på 30 procent i det danske pc-marked,” siger administrerende direktør Keld Jersild Olsen.

Han satte sig i stolen som administrerende direktør i Allerød-virksomheden, Hewlett-Packard, den 1. september i år. 40-årige Keld Jersild Olsen kommer fra en stilling som direktør for HP's danske serviceafdeling og afløste Walther Thygesen, der gik til et job som administrerende direktør for Thrane & Thrane.

Hugger markedsandele

Ifølge den nye administrerende direktør gør markedsandelen på 30 procent HP større end de to næste pc-producenter tilsammen, som er Acer og Lenovo.

”Dell er en hovedkonkurrent for HP globalt, men på det danske pc-marked er HP tre gange større end Dell. HP's pc-forretning er særlig stærk på desktops med markedsandele på cirka 39 procent,” fortæller Keld Jersild Olsen.

Han er mere end tilfreds med, at HP har en stor vækst inden for bærbare computere.

”Væksten skyldes, at HP har et rigtig godt produktprogram i øjeblikket inden for alle områder. Det, er det, som trækker væksten. Vi har også været i stand til at sætte priserne ned, hvilket har gjort os meget konkurrencedygtige i markedet for pc'er og bærbare,” siger den administrerende direktør.

Mærkbar effekt

Efter eget udsagn er effekten, siden Jersild satte sig i direktørstolen, allerede mærkbar.

”Vi ser allerede effekten af, at HP fokuserer mere på samlede integrerede løsninger for store systemer,” siger han.

Uden at forklejne Walther Thygesen, synes han, at de store opgaver er vundet inden for de seneste to måneder.

”Det er helårstal, og jeg har været ansvarlig for HP i præcis to måneder ud af de 12. Derfor er det ganske fair at sige, at det er en meget solid performance HP har leveret hele året igennem. Og det kan jeg ikke tage æren for,” understreger Keld Jersild Olsen.

Den fremtidige strategi bliver inden for løsningsforretninger og software, og fokus bliver i den store ende af HP's løsninger.

”Jeg vil sørge for, at HP fylder mere, når det drejer sig om samlede løsninger inden for it, at HP's softwareforretning vokser kraftigt, og at HP's forretningsenheder arbejder endnu tættere sammen for at lave samlede løsninger til kunderne,” fortæller Keld Jersild Olsen, som tror, at HP stadig har rigtig meget at gøre.

Han gør opmærksom på, at HP ønsker at være den største inden for software til datacentre både i Danmark og globalt.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S