Her er Folketingets nye it-ordførere

Flere partier har skiftet deres it-ordfører ud efter valget. Se listen over de nye folk - kendte som ukendte.

Artikel top billede

Hos Ny Alliance bliver Malou Aamund ikke overraskende it-ordfører.

Se listen over partiernes it-ordførere.

De Konservatives Per Ørum Jørgensen forlader posten som it-ordfører til fordel for Mike Legarth.

SF udskifter den rutinerede Holger K. Nielsen med den i ofentligheden ukendte Hanne Agersnap.

Ny Alliance vælger Malou Aamund til at føre ordet på it-området.

Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Venstre beholder deres mænd på it-vagten.

Sådan ser den foreløbige status ud over partiernes it-ordførere.

It nyt stof

De Konservatives nye it-ordfører kommer fra borgmesterstolen i Vamdrup vest for Kolding.

"Derigennem kender jeg en del til digitale forvaltning, ellers er mine forudsætninger på området mest som privat bruger af it," siger Mike Legarth.

Ud over it-ordfører har han også posterne som erhvervsordfører og kommunalordfører.

"I den kommende tid skal jeg sætte mig ind i området," siger han.

Ulands-it

SF's rutinerede Holger K. Nielsen overlader posten til ulandskonsulent Hanne Agersnap.

Hun er uddannet i kulturgeografi på universitetet. Og hendes oprindelige fagområde er da også udenrigspolitik, som hun ligeledes skal være ordfører på.

"Jeg har arbejdet med ulandsbistand tidligere og nogle af de projekter, hvor vi kunne se mest udvikling i forhold til erhvervsfremme, var teknologiske projekter," siger Hanne Agersnap.

Hun forklarer, at hun ikke har det store kendskab til området og skal sætte sig ind i det i den næste tid.

En Hækkerup på it-posten

Hos Socialdemokratiet bliver Ole Hækkerup, der tidligere var it-ordfører fra 1998 til 2001 igen ordfører på området.

"Dengang var boblen på sit højeste," siger han.

Han glæder sig til igen at kaste sig over området.

I 2001 opnåede han ikke genvalg og brugte tiden på at tage en bachelor i statskundskab.

Han skal udover it beskæftige sig med erhvervslivet via sin post i erhvervsudvalget.

"Det hænger meget godt sammen med it, der jo i høj grad spiller sammen med erhvervslivet," siger Ole Hækkerup.

Ikke færre end fre af Ole Hækkerups familie-medlemmer stillede op med det politisk kendte efternavn ved dette folketingsvalg.

Uafklarede partier

Hos Ny Alliance bliver tidligere salgschef hos IBM, Malou Aamund, ikke overraskende it-ordfører.

Hun har tidligere præsenteret partiets it-program på computerworld.dk.

Hos Dansk Folkeparti er der endnu ikke truffet endelig afgørelse om ordførerskaberne.

Det forventes dog på plads midt på ugen.

Se listen over partiernes it-ordførere.

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S