Ny teknologi sparker RFID i mobiler fremad

Samsung mener, at der er plads til en ekstra funktion i vores mobiltelefoner. De skal snart kunne bruges til at indhente data fra vores omgivelser. RFID er på trapperne.

Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Vi bruger den til at tale med andre. Til at tage billeder.
Til at lytte til musik. Til at sende sms/mails. Til at gå på nettet. (Fortsæt selv listen)

Snart kan der tilføjes en ekstra funktion på listen over mobiltelefonens egenskaber:

Til at indhente information fra vores omgivelser.

Det er Samsung, der mener, der er plads til en ekstra funktion i vores mobiltelefoner.

Alt på een chip

Samsung har udviklet en chip, der indeholder al den nødvendige teknologi til at fungere som en RFID-læser.

Med en RFID-læser kan man aflæse information fra såkaldte RFID-tags, da de afgiver information, når en RFID-læser holdes tæt på RFID-taggen.

Ifølge Samsung vil mobiltelefoner udstyret med RFID-læsere kunne bruges til at give brugeren produkt- eller service-information fra RFID-tags, der er indsat i plakater, tøj og informationsstandere ved udstillinger, busstoppesteder og turistinformationer.

Samsung fremhæver, at RFID-læseren kan læse forskellige RFID-tags, hvilket gør den velegnet til en generel og mobil anvendelse, med læsning af forskelligartet information.

“Vi giver mobil adgang til information; hvorsomhelst og uafhængig af tid. RFID chip læseren giver brugeren mulighed for at hente kontekst-afhængig information ind på sin mobiltelefon, mens man er på farten. Vores mobile RFID enkelt-chip er et vigtigt skridt i udviklingen af den allestedsnærværende IT," siger Dr. Chilhee Chung, senior vice president i Samsung Electronics’ System LSI division.

RFID-mobiltelefoner næste år i London

Samsungs meddelelse om en RFID-læser til mobiltelefoner kommer kort efter at planer om at udstyre mobiltelefoner med RFID-chips blev annonceret.

Engelske Barclaycard-kunder vil blive udstyret Nokia-telefoner, hvor der er indbygget RFID-tags.

Ved betaling af små beløb under 10 engelske pund (omkring 106 danske kroner) kan man blot føre sin telefon over en RFID-læser som betaling. Betaling af større beløb kræver indtastning af en PIN-kode.

I starten af næste år vil Barclaycard prøvekøre teknologien i London.

Ifølge analysefirmaet RoA Group vil det globale marked for mobil RFID-teknologi at vokse fra 138,9 milliarder kroner i 2007 til 3.619 milliarder kroner i 2010.

Samsungs nye RFID-chip opererer i UHF-båndet 900MHz. Den integrerer en analog front end, et base-band modem, en processor og en memory chip. Chip'en er 6.5mm x 6.5mm og har et strømforbrug på 850mW.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job