Danske it-chefer klar til at skære hardware-indkøb

Tre ud af ti danske it-ledere skruer ned for hardware-investeringerne i 2007 i forhold til 2008. Til gengæld skrues der op for udvikling, business intelligence og it-sikkerhed.

Artikel top billede

Få overblikket - gå til Computerworlds investerings-oversigt.

Læs også: Hver femte it-leder i Danmark skærer i budgettet.

Da de økonomiske konjunkturer senest viste svaghedstegn i 2001, ramte det i første hug it-sektorens hardware-producenter.

Formentlig fordi det var det letteste sted for it-lederne at skære ned.

Men hvordan ser billedet ud i dag, hvor der efterhånden er uomtvistelige tegn på økonomisk afkøling - men hvor it til gengæld siden 2001 er blevet et langt mere strategisk og uundværligt værktøj i virksomhederne?

Svaret kender vi først om et halvt til et helt år.

Men et rundspørge til it-lederne i 50 af landets 250 største virksomheder giver et første fingerpeg om, hvor der allerede nu skrues og justeres i it-budgetterne i danske virksomheder.

Ikke alle taber

Og selv om visse dele af undersøgelsen tegner et billede, der minder om situationen i 2001 - at hardware-industrien allerede nu kan imødese færre fakturerede kroner i 2008 end i 2007 - så viser den samtidig, at ikke alle virksomheder i it-sektoren bør dæmpe forventningerne til it-budgetterne i 2008.

Imidlertid topper hardware på hitlisten over, hvor der skæres ned i budgetterne i 2008. Knap tre ud af ti ansvarlige for it-budgetterne svarer nemlig, at investere mindre i hardware i det kommende år.

Og det er ifølge Per Andersen fra analysehuset IDC Nordic også den typiske reaktion i afmatningsperioder.

"Der sker ganske typisk det, at virksomhederne blive mere forsigtige, og der vil i højere grad sondres mellem udgifter, der er absolut nødvendige, og dem, der lettere kan udskydes," siger Per Andersen fra IDC Nordic.

Tegn på mindre vækst

At der allerede nu skrues ned for investeringerne i hardware, ser chefstrateg Thomas Thygesen i Bankinvest som et tegn på, at virksomhederne allerede nu er ved at polstre sig til en periode med mindre vækst.

Og i den forbindelse vil investeringer i hardware typisk kommer først:

"Den mest cykliske del er nok hardware, så det passer fint ind i det overordnede billede, at vi nærmer os en afslutning på væksten," siger Thomas Thygesen.

Dog viser undersøgelsen dog ikke kun tegn på nedgang.

Ikke al it skæres væk

Totalbilledet viser nemlig, at der over en bred kam skrues op for investeringerne i 2008.

Og det vil ifølge managing partner hos Gartner, Henrik Zangenberg, også været uklogt blot at skære i it-budgettet efter salamimetoden, som det var tilfældet i de økonomiske nedgangstider i 1980'erne.

Siden dengang har it i mange virksomheder blevet uundværligt.

"Helt generelt kan man sige, at it indtager en stadig mere strategisk rolle i det at drive virksomhed, og selv i pressede tider vil der være behov for it," siger Henrik Zangenberg.

Mere BI og it-sikkerhed

Ligeledes kan it i form at automatisering af manuelle processer i sig selv være redskabet til besparelser, ligesom en mere detaljeret viden om kunderne og markedet mange steder er helt essentielt i nedgangstider.

"Derfor ser vi i vores krystalkugle, at mange virksomheder vil investere rigtigt meget i business intelligence i 2008," siger Henrik Zangenberg.

Gartners billede af vækst inden for business intelligence, understøttes af Computerworlds rundspørge til it-lederne.

Her svarer 45 procent de adspurgte it-ledere, at de forventer at skrue op for investeringerne i 2008.

Flere kroner til udvikling

Og der bør også være optimisme hos leverandørerne af it-sikkerhed, som der ifølge Copmputerworlds rundspørge også skal kanaliseres penge til i 2008.

Mest jubel bør der dog være at spore blandt de virksomheder, der udvikler nye it-systemer. Godt seks ud af ti it-ledere skruer op for udviklingsbudgettet i 2008.

Forklaringen kan hænge sammen med, at it-udvikling og den deraf følgende automatisering af arbejdsprocesser kan både imødegå både en truende afmatning af markederne og den i øjeblikket allerstørste udfordring hos virksomhederne: Manglen på arbejdskraft.

"Derfor vil vi fortsat se investeringer i øget automatisering, outsourcing, offshoring – alt, der kan sikre gennemførsel af forretningsprocesserne med et lavere antal hænder," siger Per Andersen.

Zepto: Ikke et problem
Men hvad siger landets hardware-producenter til meldingen?

Hos landets største producent af bærbare pc'er, Zepto, kan hverken Computerworlds rundspørge eller de tydeligere tegn på økonomisk afmatning rokke ved optimismen.

"Det skeler vi ikke til. Vi er en vækstvirksomhed, der voksede med 60 procent sidste år - så bare fordi der sker en afmatning i nogle prognoser, begynder vi ikke at justere i budgetterne," siger administrerende direktør hos Zepto, Lasse Frost.

Zepto agter således af leve op til vækstraterne i sit børsprospekt.

"Vi befinder os på markeder med stor vækst og derfor er små nedjusteringer i vækstraterne fløjtende ligegyldigt i forhold til vores vækststrategi," siger Lasse Frost, der dog understreger, at Zepto hele tiden tager bestik af den globale økonomiske udvikling.

Få overblikket - gå til Computerworlds investerings-oversigt.

Læs også: Hver femte it-leder i Danmark skærer i budgettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,