En ting ligger fast: Salget af KMD handler først og fremmest om at få styr på et utal af politiske interesser, og politikere, som ikke spiller efter partibogen.
Landspolitik, lokalpolitik og partipolitik er rodet sammen i en uoverskuelig pærevælling, som kan være med til at trække salget ud i flere år endnu.
De milliarder, som salget kan indbringe, og de praktiske problemer, som et salg medfører, er vigtige.
Men på bundlinjen handler salget om politik. Skal den største software-udvikler i Danmark være offentligt ejet eller ej.
Billedet bliver en smule svært at tyde, når de politiske partier melder sig på banen.
For på den ene side har Venstre meldt klart ud gennem lovgivning i Folketinget: KMD skal sælges.
På den anden side er formanden for kommunernes forening KL, venstremand og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin, i bund og grund imod et salg. Men han er bundet af loven.
"Der er lavet en lovgivning, og det er den, vi styrer efter," siger Erik Fabrin, som tilføjer, at KL har stort fokus på medarbejderne i den salgsproces, som tegner sig.
"Vi har to hensyn: Det ene er til ejerne og kunderne i kommunerne. Det andet er hensynet til medarbejderne," siger Erik Fabrin, som vil vægte hensynet til medarbejderne, når der skal findes en køber til KMD.
Entydig lovgivning
Vil fjerne loven
I Folketinget vil Socialdemokraterne helst fjerne loven igen. Partiets it-ordfører Ole Hækkerup mener, at salget som minimun skal udsættes.
Erik Fabrin mener, at lovgivningen er så entydig, at han ikke ser andre veje end at fortsætte processen frem mod et salg.
"Loven er, som den er, og den kender vi. Den lovgivning har som konsekvens, at vi skal arbejde frem mod et salg," siger Erik Fabrin.
Han forklarer, at KL nu arbejder på de indledende øvelser frem.
Arbejder på forsyningssikkerhed
"Vi bliver nødt til at gøre noget, og vi er inde i en proces, hvor vi forbereder os og arbejder på forsynings-sikkerheden for kommunerne. Vi er først ved selv at blive klar over, hvad vi vil sælge, man kan sige, at vi er ved at salgsmodne virksomheden," lyder det fra KL's formand.
Endelig satte Roskildes socialdemokratiske borgmester Poul Lindor Nielsen i efteråret ord på en holdning, som deles i en hel stribe sjællandske kommuner: KL skal forsøge at beholde KMD.
I sidste uge viste det sig, at heller ikke medarbejderne i KMD støtter salget. Det skrev medarbejdernes repræsentanter i firmaets bestyrelse i et brev, der blev sendt til alle medlemmer i Folketinget.
Dermed er scenen sat til et politisk spil, som kun bliver endnu mere speget, når analytikere skyder på, at KMD kan have en værdi på alt mellem fire og syv milliarder kroner.
Et beløb, som kommunerne gerne vil have for sig selv.
Spørgsmålet er, om den nye finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er villig til at lade kommunerne indkassere hele gevinsten. Hvis ikke, bliver kommunernes lyst til at afhænde KMD formentlig kun mindre.
Dårligt tidspunkt for salg
Kommunerne ejer ikke direkte KMD. Virksomheden er ejet af kommunernes organisation KL gennem holding-selskabet Kommune Holding.
Den konstruktion betyder også, at selve beslutningen om at sælge KMD skal træffes i KL's bestyrelse, og fordelingen af gevinsten skal både afklares internt mellem kommunerne og med finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).
To gange tidligere har kommunerne været ude i lignende situationer, først ved salget af energiselskaberne, hvor finansministeriet tog en del af kagen og senest da Kommune Holding solgte Kommune Forsikring til norske Gjensidige Forsikring, hvor kommunerne fik lov til at beholde de cirka to milliarder kroner, salget indbragte.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Lars Løkke Rasmussen, om han vil forlange del i overskuddet fra et salg af KMD.
Prisen for KMD kan også blive afgørende for, hvornår kommunerne vælger at afhænde virksomheden.
Storinvestoren Ib Kunøe, der i efteråret meldte sig som interesseret i at overtage KMD, vurderer, at politikerne formentlig vil vente, til markedet er bedre.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen har i denne uge udsat statens børsnotering af energigiganten DONG af samme grund.
Imens politikerne stadig ikke er færdige med at diskutere, om KMD overhovedet bør sælges, er virksomheden selv gået i gang med nogle af de processer, der skal være på plads, før et salg kan blive en realitet.
Blandt andet skal en række arbejdsgange beskrives og standardiseres, så kommunerne og KL har sikkerhed for, at man i fremtiden kan stille krav til KMD som privat leverandør.
Her spiller den politiske aftale om åbne standarder også ind, for KMD er allerede i gang med at forberede sig på at leve op til krav om mere åbenhed i systemerne i fremtiden.
Ansatte frygter salg
Politikerne diskuterer, KMD forbereder sig, og deadline for salget rykker nærmere, og nu har medarbejdernes repræsentanter i KMD's bestyrelse direkte opfordret Folketinget til at stoppe salget.
I et brev til samtlige Folketingets medlemmer skriver medarbejderrepræsentanterne, at de frygter for forsyningssikkerheden.
En af underskriverne af brevet, medarbjederrepræsentant Erik Lykke Hansen, forklarer, at medarbejderne blandt andet er bange for en opsplitning af virksomheden. Og at de samtidig ser store problemer i en fuldstændig privatisering af en række af KMD's opgaver.
"Man kan jo spørge om man vil overlade systemerne til Folketingsvalg til et privat firma," lyder det fra Erik Lykke Hansen.
Den måske varmeste fortaler for at sælge KMD, Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, har ikke meget til overs argumentationen i medarbjederrepræsentanternes brev.
"Hvis jeg kommer ud for en trafikulykke, så bliver jeg kørt til sygehuset af Falck, som også er et privat firma," siger Michael Aastrup Jensen, der tilføjer, at han ikke mener, at et privat KMD vil være en dårligere leverandør.
"Private selskaber kan levere lige så sikkert. Det er tåbeligt at sige, at det bliver dårligere bare fordi KMD bliver privatejet," siger Michael Aastrup Jensen.
De dystre meldinger kommer op til forhandlingerne om overenskomst for de godt 3.000 medarbejdere i KMD. En overenskomst, som medarbejderrepræsentant Erik Lykke Hansen mener også skal på plads, før firmaet kan sælges.
"En ny ejer vil jo gerne vide, hvordan økonomien er i fremtiden," siger Erik Lykke Hansen.
