Arkitekten bag den store it-omlægning i staten, Finansministeriet, skriver i den anbefaling, regeringen i går gav grønt lys til, at centraliseringen sender et klart signal til regionerne og kommunerne.
Vejen frem er fælles offentlige administrative servicecentre – herunder én fælles it-afdeling, der står for driften.
Men KL falder ikke bagover af benovelse over de seneste tiltag i staten.
"Kommunerne har i princippet allerede et servicefællesskab i form af KMD, der varetager mange fællesopgaver for kommunerne. Både de specifikke fagsystemer på for eksempel socialområdet og de generelle fagsystemer som økonomi og løn," siger konsulent Michael Hald fra Center for Borgerbetjening og IT-politik hos KL.
Han understreger dog, at man ser med stor interesse på den store it-revolution i staten.
"Vi følger statens aktiviteter på området med stor interesse," siger han.
Ekstern hjælp
Eksterne virksomheder tilbyder i dag ikke alene adgang til fælles systemer, men også at udføre serviceopgaverne som for eksempel lønadministration, forklarer konsulenten.
"En række kommuner benytter sig af disse tilbud og har formentlig vurderet, at det var en god forretning for kommunen. Omvendt er der sikkert andre kommuner, der har konkluderet modsat, siden ikke alle benytter sig af disse tilbud," siger Michael Hald.
Et andet forhold, der kan være interessant i en kommende analyse på
Konsekvens i lokalområderne
kommuneområdet, er at stort set alle kommuner har centraliseret driften af IT, forklarer Michael Hald.
Det betyder, at de fleste it-afdelinger i kommunerne administrerer langt over 1.000 arbejdspladser og på den måde høster en del stordriftsfordele, vurderer han.
"Det betyder ikke nødvendigvis, at disse fordele ikke kan vokse, hvis antallet af arbejdspladser vokser for den enkelte serviceenhed. Men vi mangler de analyser, der kan godtgøre det," siger han.
"Jeg er ret sikker på, at der ikke er nogen kommuner, der har en it-medarbeder for hver syvende ansatte, som det ifølge artiklen er tilfældet for den mest 'ineffektive' af statens institutioner," siger Michael Hald.
Resultater – ikke signaler
KL vil altså på den ene side ikke kaste sig over et tilsvarende centraliseringsprojekt her og nu, men vil på den anden side se tiden an.
"Sammenfattende kan man vel sige, at vi er mere interesserede i statens resultater, end i dens signaler," siger Michael Hald.
Endelig skal man ikke være blind for, at der er nogle regionalpolitiske elementer i denne slags tiltag, forklarer Michael Hald.
Lokale forskelle
"Hvis man centraliserer offentlige opgaver, så sker der næsten altid det, at kommunerne i udkanten mister nogle gode arbejdspladser, der til gengæld dukker op i de centre, der allerede er i vækst," siger han.
Så selv om en kommunal administration således kan have en god business-case i snæver forstand, kan det godt ske, at kommunen som sådan taber, fordi en række velbetalte jobs forsvinder i lokalområdet, mener Michael Hald.
"Dermed forsvinder både skattepenge og måske også de veluddannede personer, der tidligere varetog de omtalte jobs. Det er ikke lige den udvikling, man har brug for i nogen kommuner," siger han.
