Soldater vil hjælpe skatteministeren med it-drift

Forsvaret tilbyder Skatteministeriet rådgivning i sikker serverfarm. Skatteministeren skal nemlig i fremtiden drive statens serverpark, der er et "oplagt mål for terrorister".

Artikel top billede

Hos forsvaret er man klar til at give sine erfaringer videre til Skatteministeriet med at drifte den højrisiko-serverfarm, som statens samlede it-drift vil blive.

Det sker, fordi Skatteministeriet er blevet udpeget til at stå for driften af statens nye it-afdeling.

Forsvaret, politiet og dele af Udenrigsministeriet kommer dog af sikkerhedsmæssige grunde ikke til at høre under den nye it-afdeling.

Forsvaret vil meget gerne dele sine erfaringer med Skatteministeriet, når der skal oprettes en ny stor serverfarm med op til 2.800 servere.

"Vi er vant til at indtænke den fysiske sikkerhed i it-drift. Det har vi gjort helt tilbage fra den kolde krig. Så vi har mange erfaringer med fysisk beskyttelse af servere, der ikke må gå ned", siger forsvarets it-chef, Jesper Britze.

Spejl af serverpark

Jesper Britze forklarer, at forsvaret selv har en del servere stående hos Siemens, men at man løbende får foretaget sikkerhedstjek ved at kappe strømmen til serverparken.

Ved øvelserne slår man over på en anden serverpark, der er placeret under jorden et sted i Danmark.

"Det er et spejl af vores normale serverpark, og vi har aldrig haft problemer med at skifte over til den sikrede serverpark," siger Jesper Britze.

Oplagt terrormål

Han vurderer samtidig, at statens kommende serverpark i det nye store it-center bliver et oplagt mål for terrorister.

"Det vil være et oplagt terrormål, da man klart vil kunne se konsekvenserne," siger han.

Den, der får serverparken i knæ, vil få stor omtale, forklarer Jesper Britze.

Hos forsvaret har man også stor erfaring i konsolidering af servere.

I forbindelse med forsvarets intranet gik man fra over 1.000 servere ned til et par håndfulde, forklarer Jesper Britze.

Ifølge rapporten fra Finansministeriet skal statens i alt 4.200 servere konsolideres til omkring 2.600.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job