I dag behandler Folketinget den lov beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter om at forbyde de hemmelig jobkarteller.
Men selv om ministeren og Dansk Folkeparti, der støtter forslaget tidligere har trukket et forslag tilbage, og altså fremsat et angiveligt bedre forslag, er der fortsat stor blæst om forslaget.
Fagforeninger frygter et boom i jobkarteller, fordi loven tillader firmaer at indgå aftalerne kvit og frit hele foråret, mens Dansk Arbejdsgiverforening kalder forslaget overflødigt.
HK frygter boom
Hos HK lyder det, at loven vil være en direkte opfordring til at etablere jobklausuler og "en gratis omgang til arbejdsgiverne".
"De nye regler vil legalisere klausuler indgået inden 1. juli og lovteksten giver virksomhederne frit slag til at komme i gang. Vi forudser at det vil få arbejdsgiverne til ”at hamstre” jobklausuler," siger formand Karin Retvig fra HK/Privat.
HK havde helst set et forbud mod de omstridte aftaler, fordi de stavnsbinder den enkelte medarbejder og begrænser folks mulighed for at skifte job.
Men Claus Hjort Frederiksen fremsætter et forslag, hvor klausulerne stadig er tilladt, hvis virksomheden oplyser om dem og betaler de berørte medarbejdere en kompensation.
"Det er dobbeltmoralsk på den ene side at acceptere, at virksomheder må begrænse medarbejderne - og på den anden side tale varmt for arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor burde man bare gøre det ulovligt for virksomheder at aftale med hinanden, hvem man må ansætte," siger Karin Retvig.
Desuden indeholder lovforslaget en regel der siger, at vikarbureauer, der indgår en jobklausul med et andet vikarbureau, ikke skal give den ansatte kompensation.
Det finder HK også urimeligt.
FORTSÆTTES
Værre end ingenting
Hos Prosa skruer man en tand op for kritikken.
Her mener, at Claus Hjort Frederiksens lovforslag ikke hjælper lønmodtagerne, hvis der ikke laves væsentlige ændringer.
"Lad mig begynde med at understrege, at Prosa på ny må sige højt, klart og tydeligt, at det er værre end ingenting, hvis der ikke kommer afgørende ændringer," siger næstformand Erik Swiatek fra Prosa.
"Det vil i praksis ikke forbedre lønmodtagerens situation," siger han.
DA: Ingen hamstrer
Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser ansættelsesretschef Flemming Dreesen, at nogle arbejdsgivere vil indgå en masse aftaler lige op til, at aftalerne bliver ulovlige.
"Det er slet ikke en begrebsverden, der findes ude blandt arbejdsgiverne. Jeg tror ikke, at arbejdsmarkedet fungerer på den måde. Det kan jeg slet ikke genkende som et instrument, som arbejdsgiverne bruger," siger han.
Heller ikke fagforeningens kritik af, at virkarbureauer er undtaget loven, holder vand, mener Flemming Dreesen.
"Vikarbranchen har slet ikke været inde i den politiske virak. Vikarerne ved, at der findes nogle klausuler, som gør, at virkarbureaet får en rimgelig kompensation," siger han.
Han forklarer, at man ikke er tilfreds med lovforslaget, men omvendt har været opmærksom på det pres, der har været og de politiske udmeldninger.
"Det vil genere nogle arbejdsgivere, men deler sol og vind lige. Vi er ikke glade, men vi græder heller ikke," siger han.
Byge af spørgsmål
Også i Folketingssalen var der heftig debat om lovforslaget.
Her var især regeringens støtteparti trængt i forsvarspositionen af oppositionen.
Fra Enhedslisten blev arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti udspurgt om, hvorfor virksomheder der laver de forbudte aftaler, ikke skal have en bøde eller straffes på anden vis.
De Radikales næstformand Morten Østergaard spurgte, hvorfor arbejdsgiverne skal have lov at lave hemmelige aftaler hele foråret, indtil loven træder i kraft.
Og Socialdemokraterne ville vide, hvorfor vikarbureuer fortsat må lave hemmelige aftaler og altså er undtaget fra loven.
Bent Bøgsted forklarede, at alle punkterne vil blive drøftet i det kommende udvalgsarbejde.
