Kendte it-ansigter i Sanders sikkerhedskomite

Helge Sander har udpeget personerne til sit nye it-sikkerhedsråd. Der er flere kendte it-ansigter på listen.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Videnskabsminister Helge Sanders nye it-sikkerhedskomité er spækket med kendte ansigter fra it-branchen.

I modsætning til komiteens formand, ex-rektor Linda Nielsen, der ikke er it-ekspert, har flere af komiteens medlemmer teknisk indsigt.

Blandt de kendte it-navne er direktør Jørgen Bardenfleth fra Microsoft, advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, Preben Meier fra Innovation Lab, vicedirektør Marie Munk fra IT - og Telestyrelsen og it-sikkerhedsekspert Henning Mortensen fra Dansk Industri.

Minister håndplukker

Forskellige organisationer og myndigheder har indstillet medlemmer, mens det er ministeren, der har valgt blandt de indstillede.

En række personer er desuden håndplukket personligt af ministeren helt uden om organisationer og myndigheder.

Helge Sander har store forventninger til komiteen, der afløser hans tidligere it-sikkerhedspanel - og før det hans it-sikkerhedsråd.

Begge har fået massiv kritik for ikke at gøre en reel forskel for it-sikkerheden.

Gør en forskel

Men det mener ministeren med den nye komite angiveligt at have ændret på.

"It-sikkerhedskomiteen får fokus på handling og konkret indsats gennem partnerskaber med væsentlige interessenter inden for it-sikkerhedsområdet. Komiteen skal endvidere medvirke til en prioritering af de fremtidige it-sikkerhedstiltag," siger han.

Og han mener, at partnerskabsmodellen er vejen mod bedre it-sikkerhed i Danmark.

"Jeg er overbevist om, at det vil være en effektiv arbejdsform på et både væsentligt og højprioriteret område," siger Helge Sander.

Hård konkurrence

Den nye it-sikkerhedskomite kommer i hård konkurrence med andre it-råd.

It-sikkerhedschef hos A.P. Møller - Mærsk Kim Aarenstrup har dannet Rådet for Større It-sikkerhed og Dansk IT har Råd for IT og Persondatasikkerhed.

Desuden beskæftiger Teknologirådet sig også med it-sikkerhed.

Se listen over medlemmer her.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S