Slut med adgang til Hotmail via Outlook Express

Microsoft meddeler, at der vil blive lukket for adgang til web-baseret Hotmail via desktop e-mail-software fra slutningen af juni.

Artikel top billede

Det skal gå hurtigt nu om dage, så derfor deaktiverer Microsoft deaktiverer den DAV e-mail-protokol, Outlook Express bruger, fordi den er for langsom.

Computerworld News Service: Brugere af Outlook Express, der fortsat ønsker adgang til deres Hotmail-konto offline efter 30. juni, opfordres til at downloade Microsofts gratis Windows Live Mail-software.

Brugerne vil stadig kunne bruge Outlook, storebror til Outlook Express, til at læse deres Hotmail-meddelelser offline, men først når de har opgraderet deres synkroniserings-software Outlook Connector, meddeler Microsoft e-mail support manager Scott Hammer.

Scott Hammer fortæller, at brugerne også vil kunne bruge enhver anden desktop e-mail-klient, der er POP3-kompatibel, for eksempel open source-softwaren Thunderbird.

For langsom

Outlook Express dukkede op i 1997 som en del af Internet Explorer 4.0.

Teknologien, der på et tidspunkt var den mest populære e-mail-software blandt brugere af Windows, begyndte at falde i popularitet, efter den oplevede store problemer med vira og malware i starten af dette årti.

Microsofts seneste opdatering af softwaren, Outlook Express 6, blev udsendt i august 2004.

Scott Hammer skriver i et blogindlæg på Microsofts hjemmeside, at Microsoft deaktiverer den DAV e-mail-protokol, Outlook Express bruger til at downloade meddelelser, fordi den er for langsom til de store indbakker, der bruges til e-mails i dag.

Windows Live tilbyder for eksempel Hotmail-brugere gratis indbakker med 5GB.

Selektiv download

I stedet for DAV bruger Windows Live Mial en ny teknologi ved navn DeltaSync til at replikere e-mail, kontakter og andre data mellem Hotmail og brugerens pc.

Microsoft meddeler, at DeltaSync er hurtigere, fordi det kun downloader nye eller ændrede meddelelser og overskrifter fra Hotmails server, hvorimod DAV downloader alting.

Men ifølge Scott Hammer er "den nye protokol desværre ikke understøttet af Outlook Express, og det ville kræve for mange ændringer i Outlook Express-softwaren at understøtte den."

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest