Konkurrencestyrelsen frikender ITB og ITEK

ITEK og IT-Branchen bryder ikke loven ved at have vejledninger til jobkartel-aftaler liggende på deres hjemmesider, mener Konkurrencestyrelsen. HK håber, at styrelsen har været grundig.

Artikel top billede

Konkurrencestyrelsen frikender pure IT-Branchen og ITEK for at bryde konkurrenceloven.

Det var fagforeningen HK, der havde bedt Konkurrencestyrelsen tjekke, om IT-Branchens skabelon til at lave såkaldte non-solicitationsaftaler, også kaldet jobkartel-aftaler eller jobklausuler, strider mod konkurrenceloven.

Men det mener Konkurrencestyrelsen altså ikke.

"Blandt andet fordi aftalerne er tidsbegrænsede og medarbejderne selv kan søge væk," siger kontorchef Frederik André Bork.

Han forklarer, at styrelsen på eget initiativ også undersøgte ITEK under Dansk Industri, men altså med samme resultat.

Bendtsen på banen

Både Konkurrencestyrelsen og økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har begge sagt, at jobkarteller kan stride mod konkurrenceloven. Men at det er en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde, om aftalerne reelt hæmmer markedet.

Derfor bad HK også styrelsen om at undersøge en lang række it-firmaer, der er blevet afsløret i at have hemmelige jobkarteller, herunder et headhunterfirma.

Men heller ikke her er der, ifølge styrelsen, noget at komme efter.

"Med headhunterfirmaet rammer man lidt ved siden af. Det er en anden type aftale," vurderer kontorchefen.

Har I undersøgt listen af it-virksomheder med hemmelige jobkarteller?

"Flere af aftalerne er over to år gamle og under et udvalgsarbejde i 2007 fandt man ikke belæg for at gå videre med det," siger Frederik André Bork.

Han understreger, at Konkurrencestyrelsen har fået indskrevet i det lovforslag, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fremsat, at Konkurrenceloven skal overholdes uanset hvilke særlove, der måtte komme om hemmelige jobkarteller.

Kontorchefen påpeger samtidig, at hvis styrelsen bliver gjort opmærksom på jobkartel-aftaler, der måtte stride mod konkurrenceloven, så vil man gribe ind.

HK håber, at styrelsen har ret

Hos HK er man først og fremmest tilfreds med Konkurrencestyrelsen fastholder, at jobkartel-aftaler kan stride mod konkurrenceloven.

"Vi stiller os tilfreds med at Konkurrencestyrelsen ikke generelt frikender jobklausuler, for eksempel hvis klausuler indgået mellem konkurrenter eller kommercielle samarbejdspartenere hæmmer konkurrencen," siger faglig konsulent Morten Skov fra HK.

"Og i samme åndedrag må vi så konstatere, at styrelsen umiddelbart ikke mener, der er noget at komme efter i de nævnte eksempler. Man må selvfølgelig håbe, at de har
været nede og granske de konkrete aftaler, idet det er den eneste måde man kan finde
ud af, om der er noget at komme efter," siger han.

Morten Skov vurderer, at jobklausuler er et nyt fænomen, som Konkurrencestyrelsen skal sætte sig ind i og fremadrettet gøre noget systematisk ved.

Samtidig fornemmer man en smule frustration over, at styrelsen altså intet har valgt at gøre ved de konkrete eksempler, som fagforeningen har indsendt.

Tidligere har Konkurrencestyrelsen netop selv opfordret alle til at indsende tip om jobkarteller.

Glæde hos DI

Hos ITEK under Dansk Industri er man glade over Konkurrencestyrelsens vurdering af de retningslinier, som man anbefaler medlemmerne at følge, men ikke overrasket.

"Det undrer mig, at HK har anmeldt vores interne retningslinier, som jo netop lægger op til en forbedret praksis - hvor klausuler kun anvendes, hvor det er relevant, og i givet fald tidsbegrænset og kun omfattende de medarbejdere, der arbejder for den/de virksomhed(er), der er omfattet af klausulen."

"Og at alt naturligvis skal være kendt af de berørte medarbejdere - undtaget i fusions- og opkøbssituationer. Det må da lige være efter de ansattes ønsker," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK.

Hos IT-Branchen er der samme reaktion.

"Det overrasker os ikke", siger administrerende direktør Jakob Lyngsø fra IT-Branchen.

Politisk samarbejde

I ITEK fremhæver direktør Tom Togsverd, at man nu ser frem til, at den megen støj om jobklausuler kan høre op. Erhvervet mangler fortsat kvalificerede medarbejdere.

"Af samme grund lægger vi alle stor vægt på, at itek-erhvervets virksomheder fremtræder som attraktive over for nuværende og kommende medarbejdere. Og ingen virksomhed ønsker dårlig karma om jobklausuler. Derfor løser problemerne sig af sig selv," siger direktøren.

Bredt forlig måske på vej

Imens ITEK og HK næppe er enige om, hvorvidt tingene løser sig af sig selv, lader det til at politikerne er begyndt at nærme sig hinanden.

I går indkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen flere partiers arbejdsmarkedsordførere til en drøftelse af hemmelige jobkarteller.

Og Socialdemokraterne arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov er positiv efter mødet.

"Det lader til at alle parter er klar til at finde en fælles løsning og bøje sig mod hinanden," siger han.

Thomas Adelskov oplyser, at parterne mødes igen på tirsdag til endnu et møde.

Måske ønsker beskæftigelsesministeren også at få lukket sagen, der har kørt siden 2004.

Andet samråd

Torsdag i næste uge er han indkaldt til sit andet samråd i sagen.

Første gang fordi hans eget ministerium havde indgået en jobkartel-aftale.

Denne gang er det fordi han har fremlagt et notat, der fortæller at hemmelige jobkarteller først kan forbydes i 2013.

Grundlovens regler om ekspropriation skulle nemlig ifølge Justitsministeriet betyde, at et forbud skal varsles fem år i forvejen.

Også justitsminister Lene Espersen skal i samråd med beskæftigelsesministeren.

Læses lige nu

    Annonce

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job