Selv om man ganske vist ikke skal græde over spildt mælk, er det alligevel til at tude lidt over, at halvdelen af det drikkevand, som vandværket sender ud i rørene til forbrugerne, går tabt på grund af lækager.
“Mange lande har en lækageprocent på deres vandforsyning på mellem 30 og 50 procent. Det betyder, at op mod halvdelen af alt det drikkevand, der pumpes ud til forbrugerne, ikke når frem, men løber alle mulige andre steder hen. Der er et kæmpespild,” siger Jens Krogh Løppenthien, som er administrerende direktør i softwarevirksomheden 7-Technologies.
Den danske virksomhed udvikler en styringssoftware, som bruges i industrielle anlæg til overvågning og styring af vand i fjernvarmeværker, vandværker og spildevandshåndtering, og er blandt verdens førende udviklere af denne type styringsprogrammer.
Må acceptere spild
I vandforsyningsbranchen arbejder man med begrebet NRW.
Det står for Non Revenue Water, altså det vand, som der ikke kan redegøres for og som der følgelig ikke tjenes penge på.
De miljømæssige problemer med det megen spildte vand er indlysende. Drikkevandsreserverne er udtømmelige og værdifulde. Samtidig koster det miljømæssige og økonomiske ressourcer at hente vandet op, behandle det og distribuere det. Det store spild fra et uoverskueligt og uovervåget vandledningsnet er dermed en stor belastning på flere planer.
“I ganske mange lande er det sådan, at når vandet forlader vandværket og skal ud til forbrugerne, mistes kontrollen over vandet. Man konstaterer, at meget af det forsvinder, men man kender ikke sit ledningsnet, så man kan ikke finde lækagen, og må acceptere spildet,” siger Jens Krogh Løppenthien.
Danmark bedst til lækager
Han har netop været i Beijing, hvor han besøgte et af byens største vandværker.
“Det er et af de flotteste vandværk, jeg har set. De ved bare ikke, hvad der sker med vandet, når de sender det ud i rørene,” siger Jens Krogh Løppenthien.
Han forklarer, at man næppe helt kan undgå spild.
Lækager er helt normale
“Lækage er normalt, men ikke i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark har vi verdens laveste lækageprocent på fem-seks procent,” siger han.
Det har vi, fordi Danmark og de nordiske lande tidligt investerede i miljøteknologi. Den bølge blev sat i gang i 70’erne, hvor solfangere, vindmøller og rensningsanlæg skød op som paddehatte, og var med til at sende Danmark i front på miljøområdet.
7-Technologies sidder på 50 procent af markedet for styring af vandanlæg i Danmark og 70 procent af spildevandshåndteringen.
Det gamle vand
Den vandsoftware, der i dag overvåger forsyningen til 100 millioner mennesker i 1.500 byer som Warszawa, Ryiadh, Stockholm og Bangkok, hedder Aquis.
Med det program kan vandværket lave den fulde model over hele ledningsnettet, fra vandværk til forbruger.
Aquis-systemet overvåger også, om vandet har det rigtige tryk. Hvis trykket er for lavt, når vandet ikke ud til husene i enden af nettet.
“Modellen over ledningsnettet gør det muligt at se, hvor en eventuel lækage er. Man kan også se, hvor ventilerne befinder sig, så man nøjes med at lukke for vandet i netop den sektion, hvor der skal graves,” siger Jens Krogh Løppenthien.
Aquis er netbaseret, og teknikerne følger overvågningen af ledningsnettet i realtime.
Løsningen kan let gøres offentlig tilgængelig på nettet, så beboerne kan se, hvorfor der ikke er vand i hanerne, og hvor gammelt deres drikkevand er.
“Hvis vandet ligger meget længe i rørene, i sommerhuskvarterer for eksempel, kan vandværket, når sæsonen starter, køre ud og åbne for brandhanerne, så der løber frisk vand til sommerhusgæsterne,” siger Jens Krogh Løppenthien.
7-Technologies eksporterer det meste af sin Aquis-software.
Udlandet aftager mellem 60 og 70 procent, en værdi af cirka 10 millioner kroner om året.
Sådan ser fremtiden ud
“Realistisk forventer vi at eksportere 10 gange så meget i løbet af de næste syv år,” siger Jens Krogh Løppenthien.
Virksomheden er involveret i et Danida-projekt i Kina, hvor de 100 millioner indbyggere i Guandong skal have rent drikkevand i hanerne.
“Vi er i fuld gang med at tage skridtet ind i det kinesiske marked. Og vi er i fuld gang med Østeuropa og USA,” siger han.
Det andet store eksportprodukt fra birkerødvirksomheden, er styringssoftware til fjernvarmeforsyningen. Løsningen hedder Termis og varetager i princippet det samme vand, der skal ud i et ledningsnet. Her har man blot et varmetab at tage hensyn til.
Det typiske varmetab i danske fjernvarmeanlæg er 20 procent, der forsvinder i rørene. 60 procent af danskerne har fjernvarme, resten har eget olie- eller gasfyr.
Der er store besparelser at hente, hvis kraftværkerne er i stand til at sende vand af sted med netop den varmegrad, der behov for.
“I dag sender mange anlæg 85-90 grader varmt vand af sted hele tiden, uanset at forbruget er stærkt svingende i løbet af døgnet. Reelt kunne der sendes vand med væsentligt lavere temperatur ud,” forklarer Jens Krogh Løppenthien.
Potentiale i varmestyring
Fjernvarmeanlægget i Hørning sparer i øjeblikket 300.000 kroner om året og sender 150 tons mindre CO2 ud i atmosfæren, efter at have investeret i en løsning fra 7-Technologies.
Tilbagebetalingstiden for anlægget i Hørning er under et år, oplyser Jens Krogh Løppenthien.
“Der er et samlet potentiale i Danmark på 70.000 tons sparet CO2 ved at styre varmen,”
siger Lars Troldahl, marketingchef hos 7-Technologies.
Alligevel går salget af Termis-produktet ikke ligefrem som varmt brød inden for landets grænser, hvor blot 17 af Danmarks i alt 450 fjernvarmeværker bruger det energivenlige styringssoftware.
Det er måske fordi virksomheden især koncentrerer sig om de store markeder i Østeuropa og Baltikum. I udlandet er der Termis-installationer i 500 byer, som styrer fjernvarmen til 75 millioner mennesker.
“Det gør en stor forskel, når en by som Grenoble i Frankrig for eksempel sender 180 grader varmt vand ud. Her betyder varmetabet rigtig meget,” siger Jens Krogh Løppenthien.
Direktøren er i øvrigt stærkt optaget af de miljømæssige gevinster, som den danske it-branche er med til at skaffe. Han opfordrer it-branchen og den danske regering til at gå sammen om at udvikle en særlig dansk klima-it-ordning, så danske virksomheder kan markedsføre sig samlet med et grønt it-brand.
“Et lurmærke for dansk, grøn software, er en udmærket idé.”
