Microsoft lover bedre privacy med Internet Explorer 8

Bedre kontrol med lagret og indsamlet data om din webadfærd. Internet Explorer 8 sigter efter øge privacy-funktionerne markant.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den nye Internet Explorer 8 vil blive leveret med flere nye privacy-funktioner.

Disse funktioner er designede til at gøre det lettere for brugere at slette og kontrollere lagret information om deres web-adfærd som eksempelvis i oversigten.

Med InPrivate Browsing, som er en af de ny funktioner, åbner brugeren et nyt InPrivate Browsing-vindue for at gå på netttet.

Når brugeren lukker vinduet igen, har IE hverken lagret cookies, kodeord, ord indtastede i adresse- eller søgefelterne, midlertidige internetfiler eller indtastede data fra formularer fra den pågældende session.

En anden ny funktion sigter efter at imødekomme en ulempe ved den måde, hvorpå den aktuelle version af Internet Explorer lader brugere slette deres browserdata.

Når brugere i dag sletter deres browserdata, smider de samtidig cookies ud, som bruges til at gemme indstillinger for websites, som de måske besøger ofte.

Med IE8 kan brugere slette deres browserdata, men bibeholde cookies fra ofte besøgte websites.

Implementeringen af dette vil dog muligvis synes lidt klodset for nogle.

For at sikre at browseren beholder cookies for et bestemt site, må sitet bogmærkes i listen over favoritter.

Bedre kontrol over personlige informationer

Derefter vil cookies fra sitet bibeholdes, selvom der vælges, at alle browserdata skal slettes.

Microsoft håber også på at hjælpe brugere til bedre at kunne kontrollere, hvilken slags information om dem som websites får lov at dele med tredjeparter.

Virksomheder, der leverer indhold til websites, indsamler ofte information om sitets besøgende.

Det er slutbrugeren dog ikke altid klar over, mener Microsoft.

Hvis en indholdsleverandør leverer indhold til mange forskellige sites, kan den opbygge værdifuld information om brugeres web-adfærd.

En funktion i IE8 kaldet InPrivate Blocking holder styr på, hvornår indholdsleverandører indsamler data om brugeren, og vil automatisk blokere indholdsleverandører, som har indsamlet information om brugeren fra mere end 10 forskellige sites. Brugere vil også kunne vælge, hvilket indhold de blokerer eller tillader, og læse mere om tredjepartsleverandører.

Microsoft forventer at udgive en ny beta af Internet Explorer 8 i denne måned og den endelige version før året er omme.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Centerchef til Center for Applikationer i PET

Københavnsområdet

Mobilplan ApS

Customer Support Specialist

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse