Guideix gået konkurs under et andet navn

ERP-leverandøren Guideix, som Ib Kunøe overtog op til en truende kollaps sidste år, gik konkurs før sommerferien efter at være tømt for sine aktiver.

Artikel top billede

Tidligere på året gik Guideix' norske datterselskab konkurs, og lige op til sommerferien
fulgte så det danske moderselskab efter.

Inden da havde den nye ejer Ib Kunøe flyttet alle aktiver over i et nyt selskab - i øvrigt også med navnet Guideix.

Skiftede navn før konkurs

Det gamle stærkt forgældede Guideix skiftede for et halvt års tid siden navn til Ringager 2 af 1. april 2008 A/S, og det var det selskab, som Sø- og Handelsretten afsagde konkursdekret over 27. juni i år.

Kunøe flyttede Guideix-aktiverne over i et nyt selskab - blandt andet for at slippe for konsekvenserne af en norsk retssag i halen på et projekt med norske NorEngros, der er løbet løbsk.

Nordmændene har anmeldt et krav mod boet, der bestrides fra Kunøes side.

Kunøe selv understreger, at der ikke er noget ulovligt i at flytte aktiverne over i et andet selskab og efterlade kunder og kreditorer i et konkurstruet selskab, og at alt i denne sag er "foregået efter bogen."

Må selv betale retssag

Kurator i boet efter Ringager 2 af 1. april 2008 A/S er advokat Sten Witthøfft,

"I øjeblikket handler det om, at kreditorerne skal finde ud af om de vil gøre noget ved det. De kan for eksempel forsøge at omstøde handlen (hvor Guideix blev købt af Ib Kunøe), hvis de mener, at værdierne ikke svarer til det, der skulle have været givet for dem," siger Sten Witthøfft.

Problemet for kreditorerne er, at der ikke er penge i boet til en retssag, så den skal de selv finansiere.

Og skulle de gå hen og vinde, ville afgørelsen med sikkerhed blive anket af Kunøe, og så vil det ifølge Witthøfft "tage år," før sagen når en afslutning.

"Det er en meget indviklet sag, så er jeg ikke vild med, at der står alt for meget i aviserne om det," siger Sten Witthøfft.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest