Tiden er løbet fra Jens Alders sparekniv

Computerviews: TDC's bestyrelse giver Jens Alder kniven og sætter en ny, relativt ukendt mand til at lede Danmarks største teleselskab. Bestyrelsens handlinger virker noget uforklarlige.

Artikel top billede

Foto: Hans Juhl

Computerviews: Da Computerworld en tidlig morgen i juni 2006 kunne fortælle, at Hennings Dyremose stoppede i TDC og overlod posten til Jens Alder, der kom fra schweiziske teleselskab Swisscom, lød den nye direktørs egen forklaring:

"Fornyelsen ligger i, at jeg er en ny person, som nu skal stå i spidsen for virksomheden. Det er godt og sundt for virksomheder at få nye folk i spidsen. Det siger jeg nu som ny chef i TDC, men det sagde jeg også, da jeg forlod min tidligere arbejdsplads."

Citatet er på mange måder interessant her godt to år efter Jens Alders tiltrædelse, hvor den dansk-schweiziske koncernchef nu må se sig tvunget til at overlade roret til 41-årige Henrik Poulsen, der skal fortsætte udviklingen af TDC.

Med Jens Alder blev TDC på alle måder et nyt teleselskab - og et mindre teleselskab.

Alders primære opgave var nemlig at skære alt det overflødige fedt væk og skabe et toptrimmet teleselskab, der kunne tilfredsstille de kapitalfondene bag Nordic Telephone Company, der ejer TDC.

Alting forandret

I de seneste to år har det resulteret i en lang række frasalg af aktiviteter her i Danmark og rundt omkring i Europa, blandt andet i form af tyske Talkline, østrigske One og baltiske Bité.

Samtidig har Jens Alder været manden, der skulle effektuere planen om af skære i medarbejderstaben med fem til syv procent om året - en plan, der blev vedtaget, inden Alder selv overtog posten som øverstkommanderende.

Noget af det mest bemærkelsesværdige, der er sket i TDC, siden Jens Alder trådte til, er dog den ekstreme direktør-udskiftning, der har fundet sted.

TDC er med andre ord et helt andet teleselskab i dag, end det var for to år siden. Når Jens Alder æra slutter så brat, skyldes det derfor ikke, at manden har trillet tommelfingre i de forgangne måneder.

Hans opgave har hele tiden været, at trimme og styrke TDC til et salg, og så sent som for halvanden uge siden proklamerede han på forsiden af avisen Computerworld, at TDC er klar til et salg.

Hvad ligger bag fyringen?

Så hvad er gået galt?

Selv teleanalytikerne er overraskede over den pludselige fyring og siger samstemmende, at Jens Alder har gjort det godt på posten og ikke tøvet med at foretage de tiltag, som har været nødvendige for at fremtid-sikre teleselskabet.

Derfor skyldes fyringen snarere, at NTC er blevet tvunget til at ændre planerne med TDC. Kapitalfonde har det primære formål at sælge til en højere pris, end man købte til.

Det har åbenbart vist sig svært at realisere med TDC, og kapitalfondene vælger derfor at skifte kaptajnen ud - selvom han måske ikke kan klandres.

Bestyrelsesformand Vagn Sørensen forklarer til Computerworld skiftet med, at TDC med Jens Alder "har haft et intensivt og succesrigt fokus på omkostningsreduktioner og effektiviseringer", men at bestyrelsen nu mener, at der skal et større fokus på at forbedre omsætningen.

Med andre ord: Alders sparekompetencer var nødvendige for at få TDC sendt på rette kurs, men for at kapitalfondenes ønske om at kunne tjene penge på at sælge TDC skal realisereres, skal den tilbageværende forretning tjene flere penge.

Den opgave kan andre klare bedre end Jens Alder, mener bestyrelsen.

Henrik Poulsen - en overgangsfigur?

TDC har nu udnævnt Henrik Poulsen som ny topchef. Hvem, spørger du måske dig selv?

Med al respekt for manden - som vi endnu ikke kender - så er det overraskende, at bestyrelsen har valgt en relativt ukendt person til posten som koncernchef og administrerende direktør i et så stort og dominerende selskab som TDC.

Henrik Poulsen har tidligere haft topstillinger i KKR Capstone og Lego gruppen, ligesom han har været ansat i i McKinsey og Novo Nordisk. Hans kobling til TDC skyldes, at KKR Capstone ejes af Kohlberg Kravis Roberts & Co, der er en af aktionærerne i Nordic Telephone Company gruppen, der ejer TDC.

Det kan umiddelbart være svært at se, hvordan hans manglende erfaring med tele-markedet harmonerer med bestyrelsens udmelding om, at TDC nu skal tage hul på et nyt kapitel, der handler om at styrke selskabets kundefokus og position på markedet.

Spørgsmålet er, om Henrik Poulsen mest af alt er tænkt som en overgangsfigur.

På den anden side, så viser historien om Jens Alder med al tydelighed, at intet er givet på et tele-marked, hvor priserne styrtdykker, og nye spillere bliver ved med at vælte ind på banen med mobil-, internet- og indholdstilbud - en fordel for forbrugerne og en kæmpe udfordring for kapitalfondenes gamle tele-monopol.

Annonce

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job