Store virksomheder vil hellere tale mobilt

På grund af finanskrisen vil virksomheder skære i budgettet til fastnettelefoni og søge mod mobiltelefoni som et billigere alternativ.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En rapport fra teleanalysevirksomheden Analysys Mason, 'Fixed-mobile convergence in enterprise voice in Europe: forecasts 2008-2013' vurderer, at selvom erhvervslivets budgetter mærker trykket fra finanskrisen, så vil den virkelige trussel mod fastnettelefoni til erhvervslivet i Vesteuropa i 2009 komme fra udskiftning til mobiltelefoni.

Analysys Mason vurderer, at forbruget på mobiltelefoni i det vesteuropæiske erhvervsliv vil vokse med en procent om året, mens forbruget på fastnettelefoni forventes at falde med 15 procent om året.

Denne vurdering vil være ubehagelig læsning for fastnetteleselskaber såsom BT, der allerede kæmper med nedgang i omsætningen.

"Mobilselskaberne har skåret dramatisk i priserne for erhverv," fortæller rapportens forfatter og partner i Analysys Mason, Margaret Hopkins.

"Faktisk har de prissat områder som Wi-Fi-telefoni, så det er svært at konkurrere mod. For de store virksomheder har de skåret væsentligt i priserne over hele linjen."

Giver mobiltelefoner til de ansatte

Og det virker som om, mobiltelefoni er blevet så billigt, at det er mere sandsynligt, at virksomheder vælger det i stedet for at få installeret IP-telefoner og VoIP-systemer.

"De store virksomheder vurderer, at det er billigere at give ansatte mobiltelefoner til alle deres opkald i stedet for at installere en ny VoIP-telefon på et bord," fortæller Margaret Hopkins.

"Herudover vil finanskrisen sætte øget pres på at spare på kontanterne og således gøre det endnu mindre sandsynligt for de store virksomheder at installere VoIP PBX, når deres gamle telefonsystem ikke længere understøttes af leverandørerne."

Margaret Hopkins uddyber denne udtalelse ved at forklare, at det afhænger af den specifikke virksomhed og af de individuelle omstændigheder.

"For mange virksomheder er det billigere at give ansatte mobiltelefoner i stedet for at stille en VoIP til rådighed ved et skrivebord, men det afhænger meget af, hvad deres eksisterende netværk er, og en masse andre faktorer. Hvis de ansatte altid er på farten, giver udskiftning til mobile løsninger mening," fortæller hun.

"Men hvis alle er forankret til skrivebordet, nej, så giver det ikke mening."

Ekstra omkostninger ved VoIP

Analysys Mason vurderer, at det koster cirka 3.500 kroner per bruger om året at installere en enkelt VoIP-telefon ved et skrivebord. Heraf går de 2.200 kroner til årlige driftsomkostninger og de resterende 1.300 kroner til købsomkostninger, prisen på PBX og så videre.

"Fokusset på kolde kontanter kommer virkelig til at ramme VoIP-udrulningen, for disse udrulninger har typisk store startomkostninger," tilføjer Margaret Hopkins.

"Men når det er sagt, så klarer hostet VoIP sig godt, når man ser på omkostningerne per bruger om måneden, så længe prisen er rigtig."

Virksomheder som BT, Affinity og andre tjenesteleverandører tilbyder allerede hostede VoIP-tjenester.

"En af virksomheder, som jeg interviewede (en stor forsyningsvirksomhed) ville spare 1,5 millioner pund (13,2 millioner kroner, red.) om året, nu da en fjerdedel af de ansattes skrivebordstelefoner var blevet permanent viderestillet til mobiltelefoner," fortæller Margaret Hopkins.

"Dette har ekstra konsekvenser såsom at betale for dyre opkald til mobiltelefoner og gør det svært at få VPN'en (virtual private network) til at fungere ordentligt. Denne kunde vurderede, at overgangen til VoIP ville blive temmelig dyrt."

Ifølge Margaret Hopkins selv forventer hun, at antallet af virksomheder, der bruger VoIP, vil falde, når de opdager prisen.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job