Det asiatiske pc-salg falder for første gang i 10 år

For første gang siden tredje kvartal 1998 falder salget af pc'er i Asien.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Pc-salget i Asien faldt med fem procent i fjerde kvartal 2008 sammenlignet med samme periode året før, hvilket er første gang i et årti, at regionen, der er kendt for sin vækst, har oplevet fald i salget, fortæller markedsanalysebureauet IDC.

De foreløbige tal viser, at det asiatiske pc-salg - eksklusiv Japan - faldt til 17,2 millioner enheder i løber af fjerde kvartal.

Dette er langt under de 19,8 millioner enheder, som var IDC's vurdering for perioden.

Markedsanalysebureauet har ikke rapporteret et fald i pc-salget i Asien siden tredje kvartal 1998 under den asiatiske finanskrise, da udbredt valutadevaluering skabte ravage i regionens økonomier.

Ifølge IDC stod Kina for en stor del af faldet, hvor efterspørgslen i landet ikke levede op til vurderingerne.

IDC: "Overraskende"
"Vores indre optimist håbede på, at efterspørgslen internt i landet på trods af den globale finanskrise ville være stærk nok til at få tingene til at køre. Sådan kom det bare ikke til at gå," fortæller director of personal systems research hos IDC Asia-Pasific, Bryan Ma, som kalder tallene fra fjerde kvartal "overraskende."

Nedgangen i asiatisk efterspørgsel på pc'er ramte den største leverandør, Lenovo Group, hårdest, og skar virksomhedens pc-salg ned med 4,4 procent i forhold til året før.

Som den andenstørste leverandør led også Hewlett-Packard med et fald i sine salg på 3,6 procent.

Nogle virksomheder klarede sig dog relativt godt i fjerde kvartal.

Dell og Acer oplevede begge stigninger i deres pc-salg, men den store vinder blev taiwanske Asustek Computer.

En enkelt producent går voldsomt frem

Producenten af den populære netbook Eee PC oplevede, at pc-salget i Asien steg med 26,5 procent i forhold til året før, hvilket har gjort virksomheden til den femte største pc-leverandør i regionen.

På trods af generelt svage resultater i fjerde kvartal steg det samlede salg af pc'er for hele 2008.

IDC fortæller, at salget steg ni procent i løbet af året.

Analysehuet bemærker, at dette trods alt er bedre end den nulvækst, der blev registreret for det asiatiske pc-salg i 1999. Men pc-virksomhederne har endnu ikke helt klaret skærene.

Der er en stadig spinklere sandsynlighed for en økonomisk bedring i 2009.

Nogle vurderer endda, at der er en lang og smertefuld recession forude. Det vil give problemer for pc-producenterne i det kommende år, da den asiatiske efterspørgsel på pc'er forventes at forblive svag i mindst et år.

"Vores officielle vurdering er, at der langsomt begynder at ske en bedring i 2010," forklarer Ma.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job