Atea: Hardwaresalg går død i år

Salget af hardware bliver noget af en joker i år. "Priserne falder hurtigere, end vi kan nå at øge salget," siger Ateas danske topchef Peter Trans.

Artikel top billede

"Hver uge bliver jeg tilbudt spændende virksomheder, men jeg har også stor respekt for at øge omkostningerne, så vi tænker os rigtig godt om, før vi køber mere," siger Peter Trans, administrerende direktør, Atea.

Den store it-forhandler Atea solgte for 4,6 milliarder kroner herhjemme sidste år (4,3 milliarder i 2007) og går frem på alle fronter, undtagen når det gælder salget af hardware.

"Faktisk er salget gået frem og ikke tilbage, men priserne er samtidig faldet i gennemsnit 500 kroner for en pc, så selv om vi har solgt flere enheder, så er omsætningen inden for stationære og bærbare alligevel gået omkring 12 procent tilbage," siger Peter Trans, administrerende direktør, Atea Danmark.

Atea i Danmark mærkede et fald i omsætningen på 11,8 procent på produktforretningen i fjerde kvartal efter et hårdt efterår, hvor det danske hardware-salg har været presset over en bred front, ligesom flere af kunderne udskød ordrer.

"Til gengæld voksede salget af software 23 procent i 2008 og udgør en lille milliard kroner ud af de 4,6 milliarder, vi omsætter for i Danmark," siger Atea-direktøren.

EBITDA (resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger) faldt med 12,5 procent i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode i 2007, mens EBITDA for hele året gik frem med godt 10 procent til 200,8 millioner kroner.

Tilbage med 100.000

Samlet set var omsætningen i fjerde kvartal 2008 på 1,1 milliard kroner, hvor omsætningen i samme periode i 2007 lå på 1,2 milliard kroner.

"2007 var præget af meget store hjemme-pc-ordrer blandt andet til TDC, og de ordrer var der bare ikke i 2008, men bortset fra det, så ligner de to år hinanden temmelig meget," siger Peter Trans.

Hardware er det eneste forretningsområde, hvor Atea helt konkret er faldet af på den.

Servicesforretningen er derimod vokset meget kraftigt, både hvad angår installationer og support-services.

"Regionerne var store kunder i 2008, hvor de ofte konsoliderede på tværs af forretningen i for eksempel et virtualiseret miljø, som vi så i mange tilfælde," fortæller Peter Trans.

Fra 200 til 15 servere

"Virtualisering er den teknologi, man bruger, når man konsoliderer mange forskellige servere. I stedet for 200 servere, der måske udnyttes 10 til 15 procent, så installeres i stedet 20 store servere og bruger virtualiseringsteknologien til at øge udnyttelsesgraden til måske 60-70 procent," siger Peter Trans.

Samme niveau i hele Norden

Support og services udgør omkring 22 procent af den samlede omsætning i Atea Danmark, og det niveau er ifølge Trans nogenlunde det samme i hele Norden.

Konsulent- og serviceomsætningen er steget fra 229 millioner kroner i fjerde kvartal 2007 til 295 millioner i fjerde kvartal 2008 svarende til en stigning på godt 29 procent. Og en vækst på knap 40 procent samlet for hele 2008.

Også på koncernniveau har Atea, der gennem hele 2008 har oplevet en god vækst inden for salget af it-infrastruktur og erobrer fortsat markedsandele,

Selskabet har i 2008 styrket forretningsområderne Unified Communication, virtualisering, mobilitet, SAM (Software Asset Management), client lifetime management og self service automation blandt andet gennem opkøb af syv virksomheder i Norden, der har tilført koncernen 689 nye medarbejdere.

"I Danmark har vi ikke købt så meget. Først og fremmest fik vi 40 konsulenter ombord ved overtagelsen af Netkoncept Advisors," siger Peter Trans.

Herudover har Atea blandt andet overtaget det svenske selskab Spintop, der bygger selvbetjeningsløsninger oven på Microsoft-teknologi. Løsninger, der holder styr på kundernes software-installationer og -licenser - en såkaldt Software Asset Management-løsning.

Mange vælger medarbejder-Mac

I Danmark bliver et af Ateas største indsatsområder i 2009 'Det Frie Valg', der er udviklet efter opkøbet af TDC's mobilterminalforretning i 2008.

Det Frie Valg er en videreudvikling af hjemme-pc- og medarbejderordninger og et koncept, der begejstrer direktøren.

"Som bruger kan vælge at opgradere sine værktøjer - 700 af vores 1.300 ansatte valgte at opgradere deres egen pc, og knap 300 af vores ansatte kører i dag på en Apple," siger Peter Trans, der selv har skiftet pc'en ud med en Apple-maskine.

Ordningen fungerer på den måde, at firmaet betaler en "standardudgift", og så kan den ansatte vælge, om vedkommende vil til lommerne for eksempelvis at få en Mac i stedet for en 'standard-pc' eller en kraftigere bredbåndsforbindelse.

"Med hensyn til bredbånd betaler vi for en fem Mbit/s-forbindelse til hjemmebrug, hvor jeg selv har valgt at opgradere til og betale for en 20 Mbit/s-forbindelse," siger Trans.

Det Frie Valg omfatter mobilt bredbånd, almindeligt bredbånd, mobiltelefon og pc.

Dell er den værste

Når det drejer sig om salg af hardware, er Dell indiskutabelt Ateas største konkurrent, men ellers er "der en skov af forhandlere, som tilsammen har en stor del af markedet."

Forventningerne til indeværende år udtaler Peter Trans sig kun om i meget meget forsigtige vendinger.

"Vi er meget påpasselige. Mange kunder skal enten holde budgetter eller ligefrem skære i dem og samtidig er der en tendens til, at mange skubber nogle af de store applikationsprojekter. Det rammer ikke umiddelbart os, men skubber de så samtidig hardware-køb, så gør det," lyder det.

Samlet regner Atea med nulvækst eller endog et lille fald i markedet, men satser på en lille vækst i omsætningen for Atea i Danmark og også for koncernen som helhed.

Værst ser det ud for salget af hardware.

"For hardware bliver 2009 et hårdt år," lyder forudsigelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S