Pro et Contra: Elselskaberne har investeret milliarder i at grave fiber ned i den danske muld.
Kunderne lader vente på sig, mens kritikerne nærmest står i kø for at dødsdømme projektet.
Elselskaberne har dog ikke til sinds at overlade bredbåndsmarkedet til TDC.
Computerworld har sat spørgsmålet på spidsen og stillet to personer spørgsmålet:
Er el-selskabernes fiberinvestering dømt
til fiasko?
| John Strand, teleanalytiker, Strand Consult |
JA - Et filantropisk projekt
Hvis man kalder det en investering, så er pengene spildt. Men hvis man kalder det en filantropisk investering, hvor man ikke har nogen forventning om at kunne forrente og betale pengene tilbage, så det er en ganske fornuftig investering. Samfundsmæssigt er det da fint.
Der er meget, som tyder på, at selskaberne ikke er i stand til at tiltrække nok kunder, som vil betale nok til, at el-selskabernes investeringer kan forrentes. Så set med aktionærernes øjne er investeringen spildt.
Det er jo altid en fiasko, når virksomheder ikke når de mål, de sætter sig. Og det er altid en fiasko, når ledelsen får lov til at sidde, selv om den ikke når de lovede mål.
Man skal huske, at mange i ledelsen af de her selskaber er små konger. På nuværende tidspunkt har MidtVest Bredbånds betalingsstandsning og tab på flere hundrede millioner kroner ikke fået nogen som helst ledelsesmæssige konsekvenser.
El-sektoren er nok en af de få sektorer i Danmark, hvor der er ansættelsesgaranti uden hensyntagen til, hvilke resultater man leverer.
Jeg må konstatere, at markedet udviklede sig som jeg forudsagde. Og det er jo lidt skræmmende, når man ved, hvor meget tid og energi elselskaberne har brugt på at fortælle, at jeg tog fuldstændig fejl, og at det var dem som havde ret.
Alligevel er det skræmmende, at det er gået så galt og så hurtigt. For jeg må jo nok indrømme, at det er gået lidt værre og lidt hurtigere, end jeg frygtede.
Nej - En langsigtet investering
| Christian Berg, chefkonsulent, Dansk Energi |
Men investeringen er selvfølgelig ikke uden risiko på et konkurrencebetonet marked, hvor den teknologiske udvikling går stærkt. Energiselskabernes investeringer i fibernet giver måske ikke sorte tal på bundlinjen den første årrække. Vi taler om en langsigtet investering i ny teleinfrastruktur, som skal holde de næste 50, 80 eller måske 100 år - lige som investeringen i Storebæltsbroen.
50 milliarder kroner er investeret i den samlede danske teleinfrastruktur i de senere år. Faktum er, at alle selskaber, som laver større investeringer i ny teleinfrastruktur, lever med store underskud. For eksempel. har mobilselskabet 3 tabt et godt stykke over fire milliarder kroner efter skat, siden virksomheden blev etableret herhjemme i 2001. Telia, Sonofon og Cybercity har også døjet med store underskud.
Allerede nu er kapaciteten i den gamle kobberinfrastruktur ved at være fuldt udnyttet. Og det på trods af, at tv først nu er på vej ud på nettet, og nye tjenester som videokommunikation er på vej. Alle er enige om, at kravet til hastighed hurtigt kommer op på gennemsnitligt 20-50 megabit per husstand. Det krav kan det gamle kobbernet ikke leve op til, og rigtig mange virksomheder og private kunder vil være helt afskåret fra de nye muligheder.
Faktum er, at der i dag er meget store huller i den danske bredbåndsdækning. Over en halv million husstande og virksomheder har ikke adgang til internet på blot 10 megabit.
I andre lande er situationen endnu værre. Derfor efterlyser EU-kommissionen nu massive investeringer i fibernet . Dels for at sikre borgerne og erhvervslivet adgang til nye tjenester, dels for at skabe ægte konkurrence på teleområdet.
Så der er i den grad behov for fibernet i Danmark. Energiselskaberne er trukket i arbejdstøjet, og ser det som en samfundsopgave at fjerne den digitale kløft mellem by og land og løfte Danmark ind i det 21. århundrede på den digitale front.
