Derfor gik MidtVest-ejer og fik læsset til at vælte

Ringkøbing Amts Højspænding var den tue, der væltede MidtVest Bredbånds forkromede vision om at levere bredbånd til alle i det midt- og vestjyske område.

Artikel top billede

Fåmælt. Sådan beskriver man mest rammende direktør Niels Kristensen fra RAH, Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, når talen falder på MidtVest Bredbånd.

RAH trådte ud af ejerkredsen bag MidtVest Bredbånd, da der pludselig skulle flere penge på bordet i december. Og selv om det kun er to måneder siden, så er meldingen klar.

"Det er historie for os," lyder det kontant fra Niels Kristensen.

Ingen interesse

Historiebøgerne er dog endnu ikke skrevet, for MidtVest Bredbånd fik for to uger siden opretholdt virksomhedens betalingsstandsning til april. En betalingsstandsning, som kom kort tid efter, at RAH besluttede, at der var brugt nok penge på fiberinvesteringen og som dermed har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt de danske fibermilliarder er spildt. Det kan du læse mere om her.

RAH trådte ifølge direktøren ud, fordi der simpelthen ikke var interesse for at få bredbånd i elselskabets område.

"Jeg er skuffet over, at der ikke var mere interesse," lyder det fra Niels Kristensen, som fortæller, at der, da RAH gik ind i projektet, ellers var mange, som viste interesse. Men den interesse har åbenbart ikke ført til nok kunder.

"Vi kunne ikke samle så mange mennesker, at det var rentabelt at lægge ud. De, der var interesseret, var ude i landsbyområderne og i det frie land, hvor det ikke kunne bære, hvis vi ikke havde nogle større enheder," siger Niels Kristensen.

Selv om han er skuffet over, at det ikke er lykkedes RAH at få nok kunder til fibernettet, så er han faktisk stadig tilhænger af fiberudrulning, han mener blot, at det skal ske på et forretningsmæssigt bedre grundlag end MidtVest Bredbånd har formået.

Der er lagt fiber i jorden i RAH's område, og den fiber ejer MidtVest Bredbånd nu.

De økonomiske tab i forbindelse med RAHs fire år i MidtVest Bredbånd er ifølge direktøren ikke gjort op.

Men Niels Kristensen regner med en nedskrivning i dette års regnskab på omkring 40 millioner kroner.

Det kommer efter en nedskrivning på 17 millioner kroner sidste år.

Når den endelige regning er gjort op, lander regningen for RAH altså indtil videre på omkring 57 millioner kroner.

Bredbåndseventyret var med til at trække regnskabet i det vestjyske elselskab i minus sidste år, og det er formentlig også derfor, at tålmodigheden slap op i Ringkøbing.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S