Efter 18 år skabes der endelig normale tilstande på markedet for mobilnetværk, som fremover vil være et marked, hvor konkurrencen foregår på samme vilkår som alle andre markeder efter de regler om konkurrence, som gælder i resten af erhvervslivet.
Duopolet TDC og Sonofon opstod i 1991, da det gamle eksklusive, analoge mobilnet skulle suppleres med et digitalt mobilnet - det såkaldte GSM-net, der blev grundlaget for de senere års revolutionerende mobiludvikling.
Siden er dette net blevet suppleret og udbygget med nye licenser, så Telia og 3 i dag også ejer og driver mobilnetværk. Netværk som allerede i dag spiller en afgørende rolle i Danmarks digitale infrastruktur og alt andet lige vil vokse i betydning.
Med IT- og Telestyrelsens anbefaling af at trække sig fra reguleringen af markedet for mobilnetværk gør Danmark sådan set ikke andet end at leve op til de spilleregler for fri og fair konkurrence, som vi selv har været med til at skabe i EU.
Det vil i praksis sige, at konkurrencen fungerer, hvis der ikke findes en enkelt virksomhed, som sidder på mere end 40 procent af markedet. I den seneste halvårsopgørelse udgør TDC's markedsandel sammen med datterselskabet Telmore 39,8 procent.
Næsten 20 år med egne konkurrenceregler former naturligvis et marked. Og netop Telmore er et fantastisk eksempel på den danske mobilmodel, hvor de dominerende netværksejere har været tvunget til at give adgang til selskaber som Telmore, der i stedet for at eje og drive mobilnetværk satsede på nye forretningsmodeller, hvor kundeservice var i fokus.
Salget af Telmore til TDC gjorde storaktionærerne Frank Rasmussen og Ib Kunøe så rige, at de kunne fortsætte investeringerne i it-branchen.
En pistol for tindingen
Den danske model har skabt et mobilmarked med benhård konkurrence. Fire mobilnetværk - det er lige så mange som i Tyskland - og en underskov af selskaber, der køber sig ind på de eksisterende netværk og leverer deres egen forretningsmodel.
Det er måske den hårdeste konkurrence i verden, med lave priser til følge for både erhvervslivet og private brugere. Men det er bare ikke noget argument for, at konkurrencen ikke skal normaliseres.
For som Sonofons direktør, Allan Koch, siger til Computerworld, så har netværksejerne et eller andet sted en pistol for tindingen, for i det øjeblik konkurrencemyndighederne gennemgår markedet og konstaterer, at konkurrencen er væk, så vil reguleringen igen blive rullet ind. Forhåbentlig.
Spørgsmålet er nemlig, om det rammeværk, der er sat op for konkurrenceovervågning i Danmark, nu også kan håndtere den delikate balance mellem den nødvendige adgang til netværk på den ene side og forretningsudvikling til gavn for kunderne på den anden side.
Konkurrencerådet og videnskabsministeren må sammen forholde sig til, hvordan balancen sikres for ikke at bremse den mobile udvikling - det er helt afgørende for en ordentlig overgang fra det ene reguleringsregime til det andet.
Udviklingen af mobilinfrastrukturen i Danmark er jo heller ikke slut. Og lige nu tyder alt på, at staten fremover også vil sælge licenser og dermed risikere at forstærke balanceproblemet, fordi de store netværksoperatører med de største netværksinvesteringer har en "hjemmebane-fordel" i den model.
Omvendt må de mobilselskaber, der lejer sig ind på TDC og Sonofons netværk nu demonstrere, at deres forretningsmodeller kan holde til et marked uden IT- og Telestyrelsens sikkerhedsnet men kun med en tynd sikkerhedslinje til konkurrencemyndighederne.
